Annonce:
Annonce:

100 millioner? Selvfølgelig!

FC København og særligt Mohamed Daramy pillede kriseramte AGF fra hinanden

×
Daramy storspiller i overbevisende FCK-sejr over AGF
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen

FC Københavns gulddreng, Mohamed Daramy, viste igen klassen, da han gjorde, hvad der passede ham i FCK-udklasseringen af AGF søndag aften.

Det er ikke så sært, at FCK og Peter 'PC' Christiansen har afvist et bud på 80 mio. kr. fra belgiske Club Brügge. Superligaens driblekonge er langt mere værd...

Mohamed Daramy indledte sin stjernestund i Aarhus efter godt 20 minutter med en fantastisk opvisning i fart, dribleegenskaber og gennembrudskraft.

Først blev Anthony D’Alberto fuldstændig tørret af et fikst træk, og så viftede FCK-snurretoppen Albert Grønbæk væk på fair vis i feltet, inden Daramy curlede kuglen knaldhårdt over i det fjerne hjørne uden chance for Jesper Hansen.

Selvfølgelig koster FCK-stjernen et godt stykke over 100 mio. kr. Det satte han to fede streger under søndag!

David Nielsen havde én af de dage... Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
David Nielsen havde én af de dage... Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Annonce:

Spillere i den prisklasse har AGF ikke. Som i slet ikke. Aarhusianerne var næstbedst i hele første halvleg, og det var ikke mange chancer, værterne skabte mod deres tidligere kammerat Kamil Grabara.

Albert Grønbæk bød sig dog til med fem minutter tilbage af første akt med et skud fra distancen. Kamil Grabara trak dog en redning ud af ærmet, som han har gjort så ofte før på denne adresse.

Så pressede gæsterne gevaldigt på for en fordobling af føringen, og det var lige ved at lykkes for Jens Stage at skaffe denne, da han blev headet fri foran mål af AGF’s Yann Bisseck. En royal fodparade af Jesper Hansen forhindrede dog Stage i nok engang at blive målscorer i Aarhus.

Alligevel kom 2-0-målet lige inden pausefløjt, da en anden AGF-kending i Kevin Diks gjorde Eric Kahl rundtosset og serverede et fladt indlæg for fødderne af Pep Biel i feltet. Her svigtede den brandvarme spanier ikke.

FCK kunne juble efter en overlegen præstation i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
FCK kunne juble efter en overlegen præstation i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Annonce:

Patrick Mortensen bragte håbet tilbage i Aarhus, da han reducerede sikkert på et straffespark efter 57 minutter. Det var Nicolai Boilesen, der begik forseelsen, idet hans arm flagrede væk fra kroppen, da den stoppede en afslutning. Det var ét af de få korrekte hands-straffespark, vi har set de seneste par sæsoner…

Ganske sigende for AGF’s øjeblikkelige situation, så varede glæden kort.

Victor Kristiansen gled igennem i venstre side for Gud ved hvilken gang, og nok engang lå Pep Biel helt fri foran mål. Og igen-igen viste Pep Biel sin fine sparketeknik. Så hedder statistikken fem mål i de seneste fire kampe for Pep Biel, der virkelig har fundet melodien i smørhullet bag FCK-angriberen.

Jakob Sundberg måtte give sig selv marchordre med en skade. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jakob Sundberg måtte give sig selv marchordre med en skade. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Som om der ikke skete nok i Østjylland, så gik dommer Jakob Sundberg i stykker, og Mikkel Redder måtte låne fløjten de sidste 20 minutter.

Det slap Redder nådigt fra, da FCK i realiteten havde kvalt kampen. AGF manglede ganske enkelt et gear eller fire rent offensivt til at skabe et minimum af spænding i slutfasen.

Læs mere om Mohamed Daramy og de andre guldfugle i Superligaen, der satser på et sommersalg (PLUS).

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Se beskederne

Kan en energihandler gøre sit arbejde 300 mio. bedre?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: