AaB snublede - giga-afbrænder kostede dyrt

Sølle tre sejre er det blevet til for AaB i hele 2019. Og heller ikke på denne søndag kom sejrssangen til at gjalde i det nordjyske omklædningsrum

AALBORG (Ekstra Bladet): Uafgjort 1-1 blev nemlig udfaldet af opgøret mod SønderjyskE, og det var trods alt et skridt frem i forhold til fiasko-starten med 0-2-nederlaget til oprykkerne fra Lyngby.

Men på trods af det havde de fleste nok svært ved at glæde sig.

For på vej ind i overtiden burde hjemmeholdet have sikret sig alle tre point. Her fik Tom van Weert nemlig serveret en giga-chance tæt under mål, men på forunderlig vis lykkedes det ham at få bolden sendt op på overliggeren frem for ind i målet.

Forinden havde anfører Lucas Andersen også givet de 4355 tilskuere håb om, at der på denne dag ville komme en fuld pointgevinst.

Det skete, da han 20 minutter før tid iskoldt fra kanten af straffesparkfeltet knaldede bolden i nettet med et fladt skud.

Og lad være fastslået: Det var en fortjent belønning for hjemmeholdet, der fra start var den dominerende part spillemæssigt – bl.a. fordi man i denne kamp så udskældte Kasper Kusk noget mere dynamisk end længe.

Men glæden over 1-0-føringen varede kun en halv snes minutter, så slog en af SønderjyskEs nye, eks-FCMeren Mads Albæk til med sit venstreben på flotteste vis.

Efter oplæg fra Rilwan Hassan hamrede han med et fladt langskud fra godt 20 meter bolden i nettet til udligning.

Så sønderjyderne fulgte altså op på sejren i premierekampen mod Randers med et enkelt point, og det var de heldige med. For selv uden den store slutafbrænder var hjemmeholdet bedst.

Jores Okore havde i 1, halvleg en af flere AaB-chancer.

Det skete, da han modtog en frisparksbold i helt fri position ved fjerneste stolpe, men afslutningen blev forkølet. Samme spiller i sagens natur meget aktiv i den anden ende af banen. Både på godt og ondt.

Men han slap ustraffet fra et par sløsede indgreb – bl.a. med hjælp af målmand Jacob Rinnes snarrådighed, da han lynhurtigt kom frem til en løs bold uden for feltet. Og generelt stod han som en solid oprydder når gæsterne forsøgte sig med omstillinger.

Et kvarter før pausen var der direkte kaos foran SønderjyskE-målet. Flere AaB-forsøg blev blokeret, inden uheldige Tom van Weert endte med at sende bolden forbi.

SønderjyskE kom frem til meget lidt afslutningsmæssigt. Nærmest var Johan Absalonsen, men han fik blokeret sin afslutning. I 2. halvleg fik Mart Lieder serveret en kæmpechance af Rilwan Hassan, men ramte forbi bolden i helt fri position.

Og så endte det hele altså med en deler.

Se også: Superliga-spiller droppet efter bytur

Ebbe Sand og Jan Bech Andersen ved præsentationen af Brøndby-legenden i rollen som ny sportschef. De ser betænkelige ud allerede på dette tidspunkt. Foto: Henning Hjorth Stig Tøfting - 21. jul. 2019 - kl. 09:43 Tøfting: De tog pis på Brøndby-legende

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere