AaB-chef bekræfter: Vi forhandler med mexicanere

Sportsdirektør Allan Gaarde og AaB er tæt på at sende Edison Flores til Mexico

Allan Gaarde. Arkivfoto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix
Allan Gaarde. Arkivfoto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix

Edison Flores kan snart være fortid i Aalborg.

Den mexicanske klub Monarcas Morelia skriver således på sin hjemmeside, at man er nået til enighed med AaB om den peruanske landsholdsspillers skifte til klubben.

Edison Flores vil i den nærmeste fremtid rejse til Mexico for at gennemgå et lægetjek og fuldende sit skifte, skriver Monarcas Morelia, der ikke nævner noget om, hvad klubben har betalt for peruaneren.

Se også: Mexicansk storklub henter Superliga-profil

AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, bekræfter lørdag formiddag over for TV2 Nord, at klubben er i forhandlinger med den mexicanske klub.

- Vi er tæt på at lave en aftale, og derfor har vi givet tilladelse til, at Edison kan tage til Mexico og se på klubben, siger Gaarde til TV2 Nord.

Ifølge ham er der en god sandsynlighed for, at peruvianeren bliver solgt.

- Men jeg vil godt vente med at kommentere salget, indtil tallene er endeligt på plads. Alle detaljer er ikke på plads endnu.

Det har hele tiden været planen, at Edison Flores skulle sælges denne sommer, siger Gaarde, der nu overvejer, om der skal købes mere ind, inden transfervinduet lukker 31. august.

Allan Gaarde hentede personligt Edison Flores i Aalborg Lufthavn for et par år siden. Foto: René Schütze
Allan Gaarde hentede personligt Edison Flores i Aalborg Lufthavn for et par år siden. Foto: René Schütze
 

- Det er ikke en erstatning for ham (Edison Flores, red.), vi søger efter, men vi overvejer at forstærke truppen, siger Allan Gaarde til TV2 Nord.

24-årige Flores kom til den danske klub i 2016 fra Universitario de Deportes i hjemlandet. Opholdet i Aalborg blev dog aldrig den helt store succes for hverken AaB eller Flores, der har spillet 51 kampe og scoret fire mål for den nordjyske klub.

Flores deltog i sommerens VM-slutrunde, hvor han var på banen i alle Perus tre gruppekampe. I alt er det blevet til 33 optrædener på landsholdet siden 2013.

Den hurtige kantspiller faldt efter VM i unåde i AaB, da han kom for sent tilbage fra sin ferie. Episoden udløste tvivl om Flores' fremtid i Aalborg. Han har således heller ikke set banen i nogen af AaB's seks kampe i Superligaen.

Monarcas Morelia spiller i den bedste mexicanske række, hvor klubben sidste sæson sluttede som nummer fire.

Foto: AP AaB - 22. aug. 2018 - kl. 15:23 VM sikrer Superliga-klub en million - men underskuddet er stadig blodrødt

Se også: Superliga-træner om ny angriber: - Ellers skal jeg sgu selv spille!

Brøndby har skiftet ud på mange positioner, blandt andet på målmandsposten, hvor det nu er Marvin Schwäbe, som vogter buret. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix. Sport og Spil Panik før lukketid: Det skal Brøndby gøre, før vinduet lukker

Se også: Tidligere landsholdsspiller på eventyr: Bliver træner i nystartet liga

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere