AaB foran monstersalg: Gigantbud på guldfuglen

AaB's guldfugl Christian Bassogog flyver til Kina i morgen

Bassogog kan drøne ind øverst på tavlen over alletiders største AaB-salg. Foto: AP
Bassogog kan drøne ind øverst på tavlen over alletiders største AaB-salg. Foto: AP

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde troede, at han i ro og mag kunne tage på vinterferie i Dubai efter lukningen af transfervinduet.

Han havde bare ikke taget højde for Christian Bassogogs entré på den internationale stjernehimmel under AFCON, de afrikanske mesterskaber.

Ikke alene vandt hurtigløberen fra Cameroun hele skidtet. Christian Bassogog endte med at blive kåret til turneringens bedste.

Og så begyndte de interesserede klubber ellers at sværme. Både i Rusland og Kina blev AaB mødt med 'løse henvendelser' fra agenter, der anede en givtig handel.

Lukrative markeder hvor millionerne ruller i en grad, som danske klubber sjældent oplever.

Ekstra Bladet var først på ugen i kontakt med Allan Gaarde i Dubai, hvor han tog interessen afslappet og bedyrede, at der ikke var indløbet bud.

Det har ændret sig i dag.

- AaB har indledt forhandlinger med en udenlandsk klub om et salg af spilleren Christian Bassogog, skriver AaB i en kortfattet besked på sin hjemmeside.

Ordene dækker over et salg, der i den grad vil få champagnepropperne til at springe ved Limfjorden.

Ekstra Bladets informationer peger mod et rekordsalg for klubben, der har accepteret et bud på 45 mio. kr. fra den kinesiske klub Henan Jianye.

Dermed står Christian Bassogog til at blive klubbens største salg nogen sinde, selv om Jesper Grønkjær-salget i sin tid til Ajax for 34 mio. kr. faldt på et tidspunkt, hvor transfersummerne var noget mere beskedne.

Og dermed placerer salget sig også blandt de allerstørste fra Superligaen nogen sinde.

Det havde de færreste på Aalborg Stadion vel forudset, da Christian Bassogog i efterårets løb spænede rundt og brændte chancer i hobetal. Man må formode, at de DVD'er ikke er nået kinesiske farvande...

Christian Bassogog flyver ifølge Ekstra Bladets oplysninger til Kina i morgen, og går den tur som planlagt, så har offensivspilleren spillet sin sidste kamp for nordjyderne.

Se også: AaB bekræfter: Forhandler om salg af Bassogog

Se også: Afrikas bedste tilbage i Danmark

Se også: Bassogog tilbage efter afrikansk triumf: - Jeg tager gerne lidt af æren  s

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen