AaB håber på happy ending

Trods en modgang har nordjyderne ikke mistet modet

Vendsyssels nye superangriber Alhaji Kamara jublede over udligningen, som han blev frataget 'ejerskabet' af, fordi bolden undervejs ramte AaB's Patrick Kristensen. Foto: Rene Schütze Ritzau/Scanpix)
Vendsyssels nye superangriber Alhaji Kamara jublede over udligningen, som han blev frataget 'ejerskabet' af, fordi bolden undervejs ramte AaB's Patrick Kristensen. Foto: Rene Schütze Ritzau/Scanpix)

Trods en måned uden en eneste sejr har AaB ikke opgivet at få en lykkelig afslutning på et trist forår.

Selv om nordjyderne efter 1-1 mod oprykkerne fra Vendsyssel må se i øjnene, at der venter den sværest mulige forhindring i ’puljesemifinalen i form af velspillende AGF, har AaB endnu ikke mistet modet.

Det samme kan siges om Vendsyssel, som stille og roligt har bevæget sig længere væk fra den ondskabsfulde kamp om direkte nedrykning fra Superligaen.

- Vi må dog erkende, at vi for tiden har utroligt svær ved at vinde kampe, sagde en ærlig Magnus Christensen, som ikke ville bruge skuffelserne over at være gået glip af Top 6 og en pokalfinale som undskyldning.

- Selv om vi har fået nogle gevaldige gok i hovedet, er vi kommet videre.

- Vi må dog erkende, at vi har svært ved at holde nullet, og vi skulle efter at være kommet foran med 1-0 have lukket kampen med endnu et mål, siger Magnus Christensen.

AaB fik en perfekt start med et fornemt mål af Lucas Andersen, som fra en position udenfor feltet lagde bolden blødt ind i det lange hjørne til 1-0.

Da var der spillet 10 minutter, men det blev ikke startskuddet til en offensiv fra hjemmeholdet.

Tværtimod fik vendelboerne lov til at arbejde sig ind i opgøret.

Efter en halv time blev den målfarlige Alhaji Kamara snydt for en forsinket fødselsdagsgave, da hans kiksede skud på vej i mål ramte AaB’s Patrick Kristensen, så det, der ville have været hans femte mål i foråret, blev i stedet til et selvmål.

Senere havde Alhaji Kamara chancen for selv at blive målskytte, da målmand Jacob Rinne var ude på en skovtur, men angriberen fra Sierra Leone lobbede fra 30 meter bolden forbi det tomme AaB-mål.

Herefter var det småt med chancer, men AaB prøvede til det sidste at få alle tre point, da Tom van Weert prøvede at tackle bolden i nettet.

Afslutningen blev skæmmet af nogle grimme frispark, og dommer Jakob Kehlet fik ekstra travlt.

Superligaens måske mest uheldige, Vendsyssels Jakob Hjorth, som i den omvendte kamp måtte udgå med en skulder af led, skal tirsdag have undersøgt skaden.

Det kan nemt ende med, at han på ny skal opereres, og det vil være ensbetydende med en pause frem til september.

- Desværre er det den samme skulder, som fik opereret i oktober, siger Jakob Hjorth, der efter syv måneder udenfor med en hjernerystelse var kommet stærkt tilbage.

Se også: Superligaens nye mål-maskine slog til igen

Se også: Glen svarer igen: Han kan ikke leve op til 'ordentlighed'

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere