AaB henter stærk svensk forsvarsdirigent

AaB har skrevet en toårig kontrakt med den svenske forsvarsspiller Markus Holgersson

Markus Holgersson er hentet ind som afløser for Kenneth Emil Petersen. (Foto: All Over Press)
Markus Holgersson er hentet ind som afløser for Kenneth Emil Petersen. (Foto: All Over Press)

AaB mister til sommer Kenneth Emil Petersen i forsvaret men har allerede nu sørget for at få papir på en afløser. Superliga-topklubben har nemlig netop offentliggjort en kontrakt med den 30-årige svensker Markus Holgersson - en kontrakt, der træder i kraft fra den kommende sæson og to år frem.

Markus Holgersson har i de seneste par sæsoner været viceanfører hos cypriotiske Anorthosis Famagusta FC, og var inden anfører gennem to sæsoner hos New York Redbulls, der havde den tidligere mestertræner i AaB Hans Backe ved roret.

Se også: Suveræne AGF tæt på pokalfinale

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- Markus Holgersson er en stærk forsvarsspiller, og han har båret anførerbindet i de fleste af sine klubber, hvilket vidner om karakter og gode lederegenskaber.

- Vi har i et stykke tid arbejdet på at lukke en aftale med Markus Holgersson, og vi er glade for, at han har valgt AaB som sin nye klub.

- Med tilgangen af Markus Holgersson bliver vi tilført den forsvarsstyrmand, som vi har ledt efter de seneste to-tre måneder, og vi er dermed godt dækket ind med Kasper Pedersen, Jakob Blåbjerg og U/19-landsholdsspiller Morten Rokkedal til sammen med Markus at kæmpe om og bestride positionerne i det centrale forsvar.

I kontrakten er der indskrevet en option på yderligere et år forlængelse.

Se også: Ærlig Enevoldsen: Kræver et kæmpemirakel

Se også: 20 år med fiasko kan knuse AGF-drømmen

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere