Annonce:
Annonce:

AaB-kaptajn utilfreds med trænerbeslutning

Mathias Ross kalder sæsonens andet point for 'et lille fremskridt'

”Jeg er overrasket, undrende og skuffet” – Povlsen savner aggressivitet hos energiforladte AaB
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AaB

Mathias Ross var blevet tildelt det ærefulde hverv som kaptajn for AaB i opgøret mod FC Nordsjælland, men trods tilliden, så måtte han lide den bet at blive udskiftet efter 69 minutter.

Hans reaktion over for træner Lars Friis på sidelinjen emmede tydeligt af utilfredsheden, ligesom AaB-trænerens fremstrakte hånd ikke blev modtaget positivt.

- Jeg gav ham en 'fiver' tilbage, men det var nok ikke verdens hårdeste, erkendte AaB-anføreren, der ikke lagde skjul på, at han ikke var enig i chefens beslutning.

- Sådan er det. En spiller vil altid spille kampen færdig, sagde han.

- Men det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg havde fået et gult kort tid før, så det udgjorde en risiko, sagde AaB'eren.

Mathias Ross blev pillet ud midt i anden halvleg. Foto: Jens Dresling
Mathias Ross blev pillet ud midt i anden halvleg. Foto: Jens Dresling
 

Lucas Andersen vred om på anklen i forbindelse med lørdagens træning og var ikke klar. Derfor havde Mathias Ross fået bindet mod FC Nordsjælland.

Annonce:

For anden hjemmekamp i træk måtte AaB gå fra banen med 0-0, og nordjyderne hænger fast i bunden.

- Det var et lille skridt frem, men vi har brug for en sejr, mente Mathias Ross med henvisning til, at FC Nordsjælland for første gang i sæsonen mistede point.

Fremgangen hænger især på anden halvleg, hvor det trodsige hjemmepublikum ansporede spillerne til at rejse sig efter en zombieagtig første halvleg.

- Vi havde snakket om det inden kampen, at det handlede om at gå hundrede procent ind i alle duellerne.

- Gør vi det, så skal publikum nok give os kredit for det. Der er et godt samspil der.

- Der er stolte traditioner i Nordjylland, og det betyder, at der er pres på. Det skal vi spillere kunne præstere under. Det er et vilkår.

- Om det er frugtbart er svært at svare på, men i dag hjælper det os frem, sagde Mathias Ross, der så sit hold forvandle sig fra en bange flok striber til et modigt mandskab, der til sidst var tættest på sejren.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: