AaB opfyldte ishockeystjernens ønske

Den ferierende NHL-stjerne Nikolaj Ehlers havde bestilt lækkert spil

TV: AaB sprudlede i 4-0 sejr over Esbjerg

Aalborgs ubestridte største sportsnavn, ishockeystjernen Nikolaj Ehlers fik serveret, hvad han på forhånd havde bestilt.

Før kampen mod bronzevinderne Esbjerg havde den ferierende NHL-stjerne sendt en sms til AaB’s anfører Lucas Andersen og bedt om at se lækkert spil.

Det sidste fik Winnipeg Jets-spilleren i store mængder i 1. halvleg, hvor nordjyderne scorede til 4-0, som blev kampens resultat.

Selv om Nikolaj Ehlers i det daglige er meget langt hjemmefra, er han rød og hvid-glødende AaB-fan og følger intens med.

- Jeg var her også til den sidste hjemmekamp mod Silkeborg. Da fik jeg også masser af mål. Nu tager jeg snart tilbage til Canada efter en meget lang ferie, hvor jeg kan følge med på nettet, fortæller Nikolaj Ehlers til Ekstra Bladet.   

Samtidigt med, at den prominente tilskuer, som har status af AaB-ambassadør, fik, hvad han havde bestilt, var der også en flot afskedsgave fra de mange hjemmeproducerede AaB-spillere til deres gamle læremester Poul Erik Andreasen.

Efter at have fejret ham i selskab med klub- og forretningsforbindelse var turen kommet til tilskuerne, og det skete blandt andet med en tifosi, der næsten var en langside lang.

Det var fire af AaB’s egne spillere, som stod for målene, så Poul Erik Andreasen må have frydet sig gevaldigt over, hvad hjemmeholdet fik vist i 1. halvleg.

Lucas Andersen startede festen med at banke et straffespark ind begået mod Mikkel Kaufmann.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kaptajn Lucas Andersen fik en sms før kampen fra ishockeystjernen Nikolaj Ehlers, som ville se lækkert spil (Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)
Kaptajn Lucas Andersen fik en sms før kampen fra ishockeystjernen Nikolaj Ehlers, som ville se lækkert spil (Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)

Derefter kom turen til Frederik Børsting, som erobrede en bold fra gæsternes anfører Markus Halsti og fik løb næsten fra midten.

Så kom turen til den bare 18-årige Mikkel Kaufmann, som den et år ældre Oliver Klitten uselvisk spillede fri ved 11 meter pletten i stedet for selv at forsøge sig.

Det sidste mål inden pausen blev sat ind af Lucas Andersen, som Frederik Børsting sendte af sted på et soloridt næsten fra midten.

- Der var lidt Poul Erik Andreasen-magi over 1. halvleg, konstaterer Lucas Andersen, som håber, at en masse mål igen lokke tilskuere på Aalborg Stadion.

Så kan nye tilskuere glæde sig over, at Mikkel Kaufmann allerede ser ud til at kunne fylde pladsen ud, mens AaB’s normale frontangriber Tom van Weert er ude på ubestemt tid med en hovedskade.

- Han er min læremester, og jeg har formentligt pladsen til låns, siger Mikkel Kaufmann, som formentligt til ryge tilbage på en kant, når Tom van Weert på et tidspunkt vil være klar igen.

- Desværre går meget langsomt, siger Tom van Weert, som var nede og juble med holdkammeraterne efter den anden sejr i træk på hjemmebane.

Se også: Ny bomber viste klassen

Se også: Superliga-chok for topklub: Anføreren vil væk nu

Se også: Stor triumf: AaB ydmygede Esbjerg

Besar Halimi - løntung og uønsket. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby svinger øksen over dyre drenge

1 af 2 Med to mål var Lucas Andersen til at give ishockeystjernen Nikolaj Ehlers, hvad han havde bestilt (Foto: Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)
2 af 2 NHL-stjernen Nikolaj Ehlers med cap'en har brugt lidt af ferien på at følge AaB tæt (Bo Amstrup, Ritzau/Scanpix)
1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere