AaB overrasket: Succesfuld chef stopper

Sportsdirektør Allan Gaarde udtrykker overraskelse over Jacob Larsens stop i klubben

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde ærgrer sig over, at AaB må sige farvel til Jacob Larsen som talentchef. Foto: René Schütze
AaB's sportsdirektør Allan Gaarde ærgrer sig over, at AaB må sige farvel til Jacob Larsen som talentchef. Foto: René Schütze

AaB må senest til nytår sige farvel til klubbens talentchef gennem otte år.

Jacob Larsen stopper i klubben, og det kommer som en overraskelse for sportsdirektør Allan Gaarde.

- Vi var overraskede og ærgerlige over at modtage Jacob Larsens ønske om at stoppe i AaB, og vi har da også forsøgt at få ham til at ombestemme sig, hvilket ikke har været muligt, og vi respekterer naturligvis Jacobs beslutning, siger Allan Gaarde i en pressemeddelelse.

Sportsdirektøren har masser af rosende ord til Jacob Larsen.

- Jacob har dygtigt sammen med en lang række andre personer gjort et fortrinligt og uvurderligt stykke arbejde med blandt andet at fremelske talenter til vores Superligatrup og pleje vores forhold til vores cirka 120 samarbejdsklubber, siger Allan Gaarde.

- Det kan ikke diskuteres, at Jacob Larsen har været en succes som talentchef i AaB, men heldigvis har Jacob selv været med til at skabe et så solidt og frugtbart fundament for vores talentsektor, at der venter hans afløser en både attraktiv og særdeles spændende udfordring med at videreføre arbejdet, tilføjer han.

Nicolaj Thomsen er en af de AaB-talenter, der slog igennem for Aalborg-klubben og blev sikbet videre til udlandet. Foto: René Schütze
Nicolaj Thomsen er en af de AaB-talenter, der slog igennem for Aalborg-klubben og blev sikbet videre til udlandet. Foto: René Schütze
 

AaB oplyser, at klubben allerede har indledt arbejdet med at finde en afløser for Jacob Larsen.

- Jeg har været ekstremt glad for jobbet som talentchef, men jeg har i nogle måneder kunnet mærke, at jeg har brug for nye udfordringer efter otte år i et spændende, men også meget krævende job, og for mig føles tidspunktet for at prøve noget nyt som det rigtige. Indledningen i jobbet som talentchef var vanskelig, da vi blandt andet mistede den bedste ungdomslicens, men sammen med en række dygtige trænere og ledere fik vi vendt udviklingen, så AaB's talentudvikling i dag fremstår meget robust med et stort antal talentfulde spillere og trænere, som lover rigtig godt for fremtiden, siger Jacob Larsen.

- Mit samarbejde med Allan Gaarde har fungeret glimrende, og han deler også min passion for talentudvikling, og netop passion er en værdi, som man kan mærke, at rigtig mange mennesker har for AaB's talentudvikling i de daglige relationer med vores samarbejdsklubber, vores moderklub AaB af 1885, Elitesport Aalborg, AaB-fans med flere, tilføjer han.

Jacob Larsen har tænkt sig at blive i fodboldens verden.

- Jeg slipper ikke fodbolden helt, da jeg fremover i min fritid vil arbejde med selvtræning, som igennem alle årene har haft min store interesse. Indtil videre ved jeg ikke, om jeg skal ud igen at arbejde som lærer, eller om det eventuelt bliver til et nyt lederjob, siger han.

AaB spadserer hen over Nørresundby i nordjysk pokalkamp

Klar til topbrag: AaB vinder efter flot comeback

Spillersalg hjælper AaB til millionoverskud

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.