AaB smider målmand ud med det samme

Ivan Lucic og AaB har med øjeblikkelig virkning ophævet samarbejdet, fortæller klubben

Lucic i aktion mod FC Midtjylland. Foto: René Schütze
Lucic i aktion mod FC Midtjylland. Foto: René Schütze

Den østrigske målmand Ivan Lucic er fortid i AaB. Han har fået ophævet den kontrakt, der stod til at udløbe ved udgangen af sæsonen, med øjeblikkelig virkning. Det skriver AaB i en pressemeddelelse.

22-årige Lucic nåede dermed blot at være en del af AaB i godt tre måneder og spille to pokalkampe for nordjyderne. Som sportsdirektør Allan Gaarde var inde på i sidste uge, er det målmandens professionalisme, den er gal med.

- Vi er ærgerlige over, at forløbet med Ivan Lucic har fået denne udgang, men Ivans tilgang til det at være professionel fodboldspiller har ikke været forenelig med AaB's værdier, og derfor har der ikke været en anden løsning end at stoppe samarbejdet, siger han i pressemeddelelsen.

- Set i lyset af at Ivans talent er uomtvisteligt, så er beslutningen ekstra ærgerlig, og vi ønsker kun Ivan alt det bedste i sin fortsatte karriere.

Lucic står dog ikke uden kontrakt på trods af ophævelsen med AaB. Han var således udlejet fra engelske Bristol City, som han altså nu vender tilbage til før planlagt.

Se også: Målmand stopper i AaB: Har ikke været professionel nok

Se også: Midtjylland slider sig i pokal-semifinalen

Se også: Nedtrykt Silkeborg-træner: Vi var dårligere end AGF

AGF har kniven for struben i Superligaen. Foto: TV3 Sport Sport og Spil Kæmpe gennemgang af krisen: Sådan vil AGF redde sig i Superligaen

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere