AaB stemplede ind top-kampen

Nordjydernes Jores Okore blev matchvinder mod SønderjyskE og gik dermed fra skurk til helt

Den tidligere FCK'er blev den store helt. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Den tidligere FCK'er blev den store helt. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

HADERSLEV (Ekstra Bladet): Så har AaB's tilhængere tilgivet den vikarierende anfører, Jores Okore.

Nordjydernes forsvarsklippe  headede de influenzaramte gæster tilbage i kampen om  en Top 6-plads.

For anden gang i foråret fik han nærmest stanget et hjørnespark i nettet.

Det var Yann Rolim, som smukt fik lagt bolden ind på kanten af det lille felt, hvor både målmand Sebastian Mielitz og anfører Kees Luijckx tøvede.

Forleden mod Nordsjælland havde Jores Okore i slutfasen en god mulighed for at sænke sin tidligere klub, Nordsjælland, så AaB måtte endnu en gang nøjes med det ene point.

Det var  tre point, som battede et vist sted, der blev hentet hjem i kulden i Haderslev.

Med et slutprogram som omfatter to hjemmebane mod  Horsens og Randers samt en udekamp mod AGF, kan nordjyderne langt hen ad vejen hjælpe sig selv.

Den tidligere FCK'er blev den store helt. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Den tidligere FCK'er blev den store helt. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nordjyderne er for tiden hårdt influenzaramt, og mens Rasmus Würtz kunne sidde på bænken, blev en anden fra den seneste guldtriumf, Kasper Risgaard efterladt hjemme i sygesengen.

Da træner Morten Wieghorst også havde droppet profler som Kristoffer Pallesen og Jakob Blåbjerg i startopstillingen så AaB på papiret svækket ud.

Alligevel havde gæsterne efter det hurtige mål efter kun fire minutter fin kontrol over begivenhederne mod et ineffektivt hjemmehold.

Det blev dog svært til slut, da Magnus Christensen efter to advarsler så rødt med et kvarter tilbage.

SønderjyskE kunne lige som forleden mod Silkeborg ikke drage fordel af at spille en mand mere.

Efter sølv for to sæsoner siden og en plads i den første udgave af slutspillet må SønderjyskE     belave sig på at spille med i den anden ende.

Her har SønderjyskE at gøre resten af foråret lidt nemmere ved at få fuldt hus i de kommende kampe mod Helsingør og Lyngby.

Trods vinterkulden, der på grund af vinden føltes værre end minus 3 grader, som termometeret viste, syntes banen at være ok, selv om politiet torsdag morgen advarede mod alt udkørsel.

Se også: AGF gafler fritstillet Lyngby-spiller

Se også: Lægen afslører: Så lang bliver Neymars pause

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere