AaB-stjerne til lægetjek i Frankrig

Nantes er kommet overens med AaB om overgangssummen for Nicolaj Thomsen

Stort smil hos Nicolaj Thomsen, der er på vej til lægetjek i Nantes i morgen (Foto: Lars Poulsen)
Stort smil hos Nicolaj Thomsen, der er på vej til lægetjek i Nantes i morgen (Foto: Lars Poulsen)

Sagaen om Nicolaj Thomsens skifte til Nantes nærmer sig konklusion.

Ekstra Bladet forstår på kilder i Frankrig, at AaB-stjernen i morgen skal til lægetjek i den franske klub.

Dermed bør det være en formalitet at få skiftet effektueret.

Se også: AaB-stjerne tæt på fransk klub

Men lige præcis omkring Nicolaj Thomsens skifte til Nantes er det umuligt at tage noget for givet. Sidste sommer stod han nemlig i lige præcis samme situation og manglede et lægetjek i Nantes.

Dengang fandt den franske klub, at synet på landsholdsspillerens ene øje var så ringe, at de afblæste skiftet.

I stedet forsøgte franskmændene i flere omgange at forhandle prisen ned fra de aftalte 14 mio. kr.

AaB's sportsdirektør Allan Gaarde stod fast på den aftalte pris, og det betød, at Nicolaj Thomsens skifte til Nantes gik i vasken.

Se også: AaB-profil bekræfter: Der har været møde med Nantes

Nicolaj Thomsen holder lige nu ferie i Spanien, men han har midlertidigt krænget baderingen af for at få styr på sin fremtid.

AaB får ifølge Ekstra Bladets oplysninger 4,5 mio. kr. for landsholdsspilleren, der har kontraktudløb i klubben til nytår. Dertil kommer en videresalgsklausul på 15 procent.

Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra spillerens agent Søren Barslund og AaB's sportsdirektør Allan Gaarde.

Se også: Nantes smider discountbud på Thomsen

Se også: Præsident uenig med træner: AaB'er fanget i magtkamp

Se også: AaB-profils blinde øje kollapser million-handel

Se også: Transfervinduet åbner: Tre danske profiler kan tvinges væk

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere