AaB-træner skuffet over fire point

AaB-træner Lars Søndergaard kom til Farum med fire point på kontoen og en god fornemmelse i maven - det var en forkert fornemmelse

Lars Søndergaard kunne ikke være tilfreds med AaB-offensiven mandag aften. (Foto: Jens Dresling)
Lars Søndergaard kunne ikke være tilfreds med AaB-offensiven mandag aften. (Foto: Jens Dresling)

FARUM (Ekstra Bladet): - Den sidste aflevering fejler, den sidste afslutning fejler – det er det, jeg kan tage med herfra.

Sådan lød det fra AaB-træner Lars Søndergaard mandag aften efter 2-1-nederlaget i Farum – en ganske præcis vurdering af kampen, hvor det især offensivt var et noget blegt nordjysk mandskab, han kunne se på.

- 1. halvleg synes jeg ikke, var så god, sagde AaB-træneren med noget, der ligner jysk underdrivelse.

Fire point for tre kampe er mindre, end Søndergaard havde håbet og regnet med.

- Jeg er lidt en skuffet mand. Når man har fire point efter to kampe, så er man selvfølgelig ikke tilfreds med fire point efter tre. Vi havde selvfølgelig sat næsen op efter noget mere.

- Efter de to første kampe tager vi herover med en god fornemmelse. Og jeg føler også, at da vi slipper håndbremsen i 2. halvleg, viser vi, at vi godt kunne have fået point herovre.

- Men vi mangler skarphed i den sidst aflevering, den sidste afslutning. Men man skal passe på ikke at gøre det til et tema, lød det fra AaB-træneren.

21 kommentarer
Vis kommentarer