Afgørelse i racist-sag: Nu får Okore karantæne

AaB-spilleren Jores Okore skal afsone to dages karantæne, efter at han spurgte en dommer, om han var racist

HØR OKORE FORKLARE SIG I DEN VARME STOL I TV-KLIPPET OVER ARTIKLEN

AaB-spilleren Jores Okore er af Fodboldens Disciplinærinstans idømt to spilledages karantæne.

Det sker på baggrund af, at han efter søndagens kamp mod FC Midtjylland spurgte kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, om han var racist.

- Fodboldens Disciplinærinstans er kommet frem til, at Jores Okore med sin kommentar har overtrådt etisk kodeks samt har udvist usportslig, illoyal og usømmelig adfærd, lyder det i en pressemeddelelse.

Karantænen skal afsones i AaB's førstkommende to kampe mod FC Midtjylland den 29. april og mod AC Horsens den 4. maj.

Okore og AaB forklarer, at ingen har yderligere kommentarer til sagen.

doc6ztrmm7t4b416jhyz6em.jpg

Trump med bizar trussel: Støt os, eller det får konsekvenser!

Okore følte sig bortdømt i opgøret på hjemmebane mod FCM og opsøgte efter slutfløjtet kampens dommer med følgende spørgsmål:

- Er du racist eller hvad?

Tv-billeder dokumenterede Okores ord, og på den baggrund valgte Fodboldens Disciplinærinstans at åbne en sag mod AaB-spilleren, der brokkede sig over, at han ikke fik frispark i slutfasen af kampen mod AaB, hvor Paul Onuachu væltede ham omkuld. I stedet scorede FCM til slutresultatet 3-3.

Jores Okores karantæne kommer, selvom han ellers hurtigt efter kampen mod FC Midtjylland var ude med en skriftlig undskyldning, men sent mandag aften uddybede Okore meningen over for TV3 Sport og her kom han med nye beskyldninger.

- Det var ikke min mening at bringe hudfarve ind og kalde ham racist. Det var mere, fordi jeg følte, at han havde en agenda mod mig gennem hele kampen, sagde Okore i interviewet.

Han erkendte, at ordene ikke var helt gennemtænkt, men forklarede, at han følte sig bortdømt af den samme dommer gang på gang.

- Det er ikke første gang. Jeg tror, jeg har haft ham tre gange, hvor jeg næsten skal blive skudt for at få frispark, sagde Okore i Superliga XL, hvor eksperterne Peter Graulund og Jesper Thygesen efterfølgende var meget forargede over Okores nye udbrud mod dommeren.

Se episoden, der fik Okore op i det røde felt her:

Det er kun få uger siden, at Okore senest afsonede karantæne. Det skete efter en hævnakt i slutfasen af kampen mod Brøndby, hvor han sparkede ud efter Jan Kliment.

Se Okore forklare, hvorfor han sparkede ud efter Jan Kliment her:

Racisme-sag udvikler sig: 'Agenda mod mig - jeg skal nærmest blive skudt'

Efter racisme-anklage: Nu undskylder Okore

Superliga-profil amok på dommer: 'Er du racist?'

Ekstra Bladet vurderer: Her er Superligaens vigtigste spillere

81 kommentarer
Vis kommentarer