De inkarnerede AaB-fans på debatside.dk er chokerede over nyheden om den 25-årige forsvarsspiller Dennis Marshalls død i en bilulykke i Costa Rica i går eftermiddag. Ulykken kostede også Marshalls kone livet.
Og mindst lige så chokeret er en af costaricanerens gode venner i AaB-truppen, amerikanske Marcus Tracy, ifølge en fan også:
- Helt forfærdelig nyhed ... Tracy har lige tudbrølet på Fast Eddie's, skriver således mini-p i en debattråd på hjemmesiden.
Chokket står præget i hver eneste kommentar på hjemmesiden.
- nejnejnej! Det er bare så sørgeligt, at man ikke kan begribe det, skriver Schredni.
Der er forskellige forslag til, hvordan Marshall skal mindes.
- Vi burde hver især sætte et lys for Dennis Marshall enten på Hornevej eller Stadion, skriver Thomasjn.
- Hvad skal man sige til sådan en nyhed. Alt bliver så ligegyldigt. Håber hans familie og kæreste kommer igennem den lange hårde periode der kommer nu. Der må kræves et minuts stilhed på Brøndby Stadion, skriver Gentleman Finn.
AaB spiller på Brøndby Stadion den 17. juli i 1. runde af Superligaen.
Marshall mindes også på flere Facebook-sider, eksempelvis her og her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.