AaB-træner: Hård fight mod Esbjerg!

Skal AaB gøre sig forhåbninger om point mod Esbjerg i Superligaen lørdag, kræver det fuld gas, siger cheftræner Magnus Pehrsson

Magnus Pehrsson var ikke helt tilfreds med spillet mod AGF i sidste runde. (Foto: Ernst van Norde)
Magnus Pehrsson var ikke helt tilfreds med spillet mod AGF i sidste runde. (Foto: Ernst van Norde)

Det går egentlig meget godt for AaB for tiden.

Tre kampe i træk uden nederlag i Superligaen efter uafgjort mod OB og AGF samt sejr over FC København.

Det skaber en vis optimisme i den nordjyske hovedstad forud for lørdagens kamp mod Esbjerg fB. Men som altid maner den svenske cheftræner Magnus Pehrsson til forsigtighed.

- Jeg forventer en svær opgave, men samtidig ser jeg mange muligheder for os. Vi var ikke tilfredse med vores seneste kamp mod AGF og har det ekstra pres på os, at vi helst skal tage tre point i Esbjerg, hvis vi skal holde kontakten til de foranliggende hold, siger svenskeren til klubbens hjemmeside.

Der er stor respekt for Ove Pedersens tropper, der arbejder benhårdt. Og det er netop vejen til succes mod vestjyderne.

- Et positivt resultat kræver, at vi fighter fra første minut og desuden har en hurtigere boldomgang end mod AGF, siger han.

AaB har Daniel Fredheim Holm og Dennis Marshall skadede.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere