Lasse Nielsen tæt på forlængelse

AaB-talentet regner med at blive i barndomsklubben

Lasse Nielsen er tæt på at forlænge aftalen med AaB. (Foto: Getty Images)
Lasse Nielsen er tæt på at forlænge aftalen med AaB. (Foto: Getty Images)

Rækken af egne unge spillere, der har forladt AaB, fordi det har haltet med at få forlængelserne på plads i tide er efterhånden lang. Senest var det Kasper Risgård, der sagde farvel i sommer.

Men der er ændrede toner i AaB-lejren, hvor kontraktforlængelser med klubbens egne spillere nu nyder fremme. Således tyder alt på, at det kun er formaliteter, der mangler, før forsvareren Lasse Nielsen sætter sin underskrift på en fire-årig forlængelse.

– Vi har da snakket lidt frem og tilbage, og jeg er rigtig tilfreds med at være i AaB. Det er jo min barndomsklub, fortæller AaB-forsvareren, der var millimeter fra at score selvmål med et kanonhovedstød midt i anden halvleg.

Han går til nytår ind i sidste år på sin nuværende kontrakt. Men alt tyder på, at AaB får forlængelsen på plads i tide denne gang.

– Jeg synes, at jeg har gjort mit til at blive i klubben. Selvfølgelig har der været nogle svipsere undervejs, men generelt er det gået okay, siger Lasse Nielsen, der stort set har været fast mand siden Bruce Rioch blev fyret sidste efterår.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere