AaB-profil tilbage mod FCK

Landsholdsbacken Michael Jakobsen gør comeback for AaB i weekenden

Michael Jakobsen er kampklar igen. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Jakobsen er kampklar igen. (Foto: Lars Poulsen)

Det er ikke rigtig gået efter planen for AaB i denne sæson, hvor de ambitiøse nordjyder ligger og roder et stykke nede i superliga-tabellen.

Men måske er der bedre tider på vej, når FC København på søndag besøger Aalborg.

Her kan cheftræner Magnus Pehrsson i hvert fald glæde sig over, at han igen kan råde over landsholdsbacken Michael Jakobsen, der har døjet med en muskelskade i maven, til kampen mod mestrene.

Både Jakobsen og angriberen Daniel Fredheim Holm var nemlig tilbage ved torsdagens træning.

- Det var meget positivt i dag, at se Michael Jakobsen og Daniel Fredheim Holm tilbage på træningsbanen. Michael deltog i hele træningen, og det gik fint, mens Daniel deltog i de første tredive minutter uden problemer, siger Magnus Pehrsson til aabsport.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere