Würtz tilbage til AaB

AaB har købt Rasmus Würtz af FC København

Rasmus Würtz rejser tilbage til Aalborg. (Foto: Jens Dresling)
Rasmus Würtz rejser tilbage til Aalborg. (Foto: Jens Dresling)

Efter to sæsoner, hvor han aldrig nåede at gøre samme indtryk på FC Københavns midtbane, som han havde gjort på AaB's, vender Rasmus Würtz nu tilbage til den nordjyske klub.

AaB har købt den 25-årige midtbanespiller fri af FC København, og han tiltræder øjeblikkeligt en fire-årig kontrakt.

- Jeg er utrolig glad for, at vi har fået Rasmus Würtz tilbage til AaB. Han er en kvalitetsspiller, som vi kender indgående, og for både os og for Rasmus er det naturligvis en fordel, at han har spillet så mange kampe for AaB, som han har, da det betyder, han kan gå direkte ind på holdet, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen i en pressemeddelelse.

Würtz startede karrieren i Skive, men fra 2002 til 2007 var han AaB'er, og han er glad for nu at vende tilbage.

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage. Min situation i FC København var ikke holdbar for mig i længden, og jeg er ovenud tilfreds med at klubberne kunne blive enige om denne løsning, der er perfekt for mig, siger Würtz, der får trøje nummer 14 i AaB.

- Rasmus har været et meget positivt bekendtskab, og vi har kun godt at sige om hans person. Desværre blev det – blandt andet på grund af skader – ikke til den forventede spilletid hos os. Vi skilles i fælles forståelse, og vi ønsker Rasmus held og lykke i AaB, siger FCK's sportsdirektør Carsten V. Jensen.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen