Kuhn: Liverpool kan bare ringe!

Ubesejret, på vej i UEFA Cup'en og fornem 3-1-sejr over FCK ændrer intet for Allan Kuhn. Fra 1. januar er rollen atter assistent og skuffelsen har lagt sig

Tag mig! Allan Kuhn er afklaret med, at han ikke bliver ny AaB-træner, men Liverpool kan bare ringe. (Foto: Ernst van Norde)
Tag mig! Allan Kuhn er afklaret med, at han ikke bliver ny AaB-træner, men Liverpool kan bare ringe. (Foto: Ernst van Norde)

Allan Kuhns succes i AaB kulminerede i denne uge med Uefa Cup-deltagelse og 3-1 sejr over FCK. Den vikarierende cheftræner har endnu ikke tabt, men 1. januar må Kuhn atter vende tilbage til rollen som assistent. En situation, som han i første omgang var skuffet over, men en snak med Lynge Jacobsen har ændret på tingene.

- Jeg synes, det var fair, at jeg sagde, at jeg var skuffet, og det havde Lynge ingen problemer med. Jeg har haft to gode snakke med ham, hvor vi har fået talt om følelser, og vi er stadig de bedste venner, lød det afklaret fra den snart forhenværende cheftræner.

- Hvem kunne have sagt, at det skulle gå sådan her? Det er ikke min fortjeneste alene. Processen med at finde en ny træner var allerede i gang, da jeg tog over. Han er så ikke kommet endnu, men jeg respekterer 100 procent Lynges beslutning, sagde Kuhn.

Den midlertidige AaB-træner havde da også overblik til at indbyde Liverpool til samtaler:

- Jeg håber, at Liverpool ringer og vil give Lynge 10 millioner for mig. Så er jeg klar, smilede Kuhn efter kampen til TV3+, men understregede i samme åndedrag, at han regner med at blive i AaB som assistenttræner.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere