Kuhn kan få vigtig trænerlicens

Den vikarierende succestræner i AaB, Allan Kuhn, har stadig mulighed for at få den P-licens, der er nødvendig for at blive cheftræner i Superligaen

Allan Kuhn kender godt muligheden for at erhverve P-licensen. (Foto: Ernst van Norde)
Allan Kuhn kender godt muligheden for at erhverve P-licensen. (Foto: Ernst van Norde)

Der var masser af støtte til Allan Kuhn, da ekstrabladet.dk's læsere torsdag eftermiddag kunne chatte med den succesrige trænervikar i AaB.

Imellem alle sympatiforklaringer forklarede Kuhn, at han længe har været bekendt med muligheden for at erhverve den P-licens, der gør det muligt at arbejde som cheftræner i Superligaen.

- Ja jeg kan godt få P-licens. Jeg har vidst det i de sidste 3 til 4 uger, skrev Allan Kuhn, der blot skal foretage en opringning til kursusleder Peter Rudbæk, hvis han vil med på det kursus, der begynder i december.

- Vi er til for klubbernes skyld, og hvis der opstår en speciel situation, må vi se, om vi ikke kan løse den, siger Rudbæk i Ekstra Bladet torsdag.

Kuhn måtte flere gange forklare læserne om sin skuffelse over at være blevet vejet og fundet for let af AaB-ledelsen.

- Jeg tuder ikke, men er lidt skuffet over at jeg ikke fik chancen, det må vare fair nok. Jeg har ikke sagt noget som helst, jeg har fortrudt. Dette er Lynge og jeg helt enige om og jeg accepterer Lynges beslutning, tastede bornholmeren, der endnu ikke kender sin trænerfremtid.

Læs alle spørgsmål og svar fra Allan Kuhns samtale med nationen!s læsere her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere