Endelig sejr til AaB

Esbjerg synes isoleret i bunden af Superligaen, efter vestjyderne søndag aften tabte 2-1 i Aalborg

Brasilianske Caca scorede det første af AaB's to mål i den forløsende sejr over Esbjerg. (Foto: Mick Anderson)
Brasilianske Caca scorede det første af AaB's to mål i den forløsende sejr over Esbjerg. (Foto: Mick Anderson)

Esbjerg fB manifisterede sig på Superligaens 12. plads søndag aften, da vestjyderne tabte 2-1 ude til AaB' danske mestre.

Samtidig var det nordjydernes første sejr i ligaen siden 31. august - og dermed cheftræner Allan Kuhns første. Og tilmed klubbens første hjemmesejr denne sæson.

Kampen, der var meget lige, fandt først sin afgørelse i dommerens overtid, da Kasper Risgård havde sidste fod på bolden i det 93. minut.

Forinden havde de frysende tilskuere på Energi Nord Arena været vidner til en omgang interessant fodbold, hvor begge hold syntes interesserede i alle tre point - men nok lidt glemte disciplinen i de bageste rækker.

Således kom begge offensiver frem til en del tilbud kampen igennem.

Op på syvendepladsen
Det første mål lod ikke længe vente på sig. Niki Zimling spillede via en frispilning fra Søren Rieks sig fri i AaB's straffesparksfelt. Kasper Bøgelund kom imidlertid til og sparkede bolden væk - troede han. I stedet røg den lige hen på Michael Jakobsen, der ikke kunne nå at reagere, så bolden strøg forbi Karim Zaza ind i målet til Esbjerg-føring.

Den føring holdt fem minutter, så brød jubelen løs i Aalborg.

En godt spillende Caca vandt en hovedstødsduel med Fredrik Björck, så brasilianeren nærmest spillede sig selv fri og vippede derpå bolden over Lars Winde.

Den stilling holdt helt frem til det 93. minut, hvor de fleste ellers havde indstillet sig på 1-1.

De tre point luner i AaB, der dermed overhaler FC Nordsjælland på ligaens syvendeplads.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere