AaB og Brøndby låste hinanden

Både AaB og Brøndby virkede tilfredse med at dele rovet i en tempofyldt men til tider rodet omgang indianerfodbold

Ousman Jallow (t.h.) i nærkamp med Kasper Bøgelund. Ingen af dem fik tre point ud af anstrengelserne. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)
Ousman Jallow (t.h.) i nærkamp med Kasper Bøgelund. Ingen af dem fik tre point ud af anstrengelserne. (Foto: Jesper Nørgaard Sørensen)

AaB og Brøndby spillede søndag 0-0 på Energi Nord Arena. Det i en kamp, hvor begge hold jagtede sejren til det sidste, uden dog at kunne spille sig frem til de helt store chancer - og uden at være effektive på de halve af slagesen.

1. halvleg bød på mindre chancer til Jeppe Curth og Marek Saganowski, et langskud fra Brøndbys Stefan Gislason og en totalkikset hovedstødschance til Morten Duncan.

Begge hold var gode til at sætte modstandernes forsvar på prøver med dybe stikninger, men den sidste aflevering fandt sjældent sin mand, og selv en spiller som Brøndbys Michael Krohn-Dehli virkede lidt ved siden af sig selv.

I 2. halvleg syntes begge hold så ivrige efter at sætte sig på begivenhederne, at de fik skruet tempoet højere op, end de magtede. Det blev til rodet spil med mange fejlafleveringer. Men stærkt gik det i perioder frem og tilbage på banen.

Halvlegens største chance tilfaldt BIF's Ousman Jallow, som løb i en AaB-forsvarers blinde vinkel og fra kort afstand helflugtede ved siden af mål på et indlæg fra Jan Kristiansen.

Brøndby fik også kampens sidste store chance, og igen kom oplægger fra Jan Kristiansen, som igen vandt rummet bag AaB-forsvaret - og Morten Duncan- med et buet indlæg.

Duncan bankede dog bolden over mål. Men uafgjort kunne begge hold alt taget i betragtning være tilfredse med.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere