AaB'ere jubler over Kuhn-effekt

For anden kamp i træk fik AaB point i en svær udekamp. 1-1-resultatet mod OB i Odense tilskriver AaB'erne blandt andre deres nye træner

Allan Kuhn er en succes i Nordjylland, hvor spillerne har stor respekt for hans arbejde. (Foto: René Schütze)
Allan Kuhn er en succes i Nordjylland, hvor spillerne har stor respekt for hans arbejde. (Foto: René Schütze)

AaB synes at have fundet ind i det rette spor igen. Oven på en katastrofal sæsonstart og fyringen af træner Bruce Rioch er det med Allan Kuhn i spidsen endnu ikke blevet til nederlag. Og det glæder de sig over i Aalborg-klubben.

- På forhånd ville et point være fint, så jeg er meget glad, og jeg synes også, det var fortjent, sagde målscorer Thomas Augustinussen efter kampen.

AaB-anføreren havde samtidig en forklaring på, hvorfor AaB'erne nu ligner et mandskab, der er alt for godt til en bundplacering.

- Vi har en god følelse derinde, vi står bedre sammen, og føler os som en enhed. Vi er på vej ind i de gamle dyder igen, sagde anføreren, der tilskrev sin nye træner en stor del af æren.

Det samme gjorde venstrebacken Martin Pedersen.

- Vi har fået fokus på nogle andre ting, og Allan Kuhn og Poul Erik Andreasen har indset, at organisationen ikke var god. Uafgjort i Odense synes jeg er et godt resultat, sagde en glad Martin Pedersen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere