Kent Nielsen: Vi var blændende i en time

Fem år efter DM-guldet har Kasper Risgård indledt et nyt succesrigt togt med AaB

AaB ligger nu a point med FC Midtjylland i toppen af tabellen, men Kasper Risgård bider mere mærke i, hvor langt der er til nedrykningsstregen. (Foto: Claus Bonnerup)
AaB ligger nu a point med FC Midtjylland i toppen af tabellen, men Kasper Risgård bider mere mærke i, hvor langt der er til nedrykningsstregen. (Foto: Claus Bonnerup)

30-årige Kasper Risgård var en af hovedkræfterne bag AaB's DM-guld i 2008. Siden er karrieren gået over tvivlsomme eventyr i tysk og græsk fodbold, inden han for to år kom til Silkeborg.

Klubben, hvor han fik et nyt karrieremæssigt hak i tuden, da nedrykningen ramte som en hård hammer i foråret.

Men den, der venter længe nok, venter som bekendt på noget godt, og tilbage i AaB er Kasper Risgård i gang med succesversion 2.0

Med sejren over OB hoppede nordjyderne op på siden af FC Midtjylland. Men om man så slog Kasper Risgård hårdt i maven, fik man ham ikke til at synge en lile håbefuld sang om medaljer. Faktisk forholder han sig mere til, at AaB har lagt bekvem afstand til nedrykningsstregen.

Se også: TV: Selvmål sender AaB til tops

- Vi har spillet 14 runder. Der er rigtigt mange kampe tilbage, og når ligaen er så lige, som den er, kan man hurtigt falde tilbage i tabellen, sagde Kasper Risgård og glædede sig mest over, hvordan AaB's spil flød den første time.

- Vi mødte et rigtigt stærkt OB-hold, hvor vi lykkedes med at bevæge os så meget og flytte bolden så hurtigt rundt, at de havde svært ved at få fat i os. Men vi skal blive bedre til at lukke kampene.

Kent: Første time var outstanding
AaB-træner Kent Nielsen kaldte præstationen i den første time for outstanding.

- Vi udviste en blændende energi og intensitet i vores spil. Desværre virkede det som om, at vi slutfasen blev lidt bange for at spille sejren hjem. OB kom stærkt igen, og jeg kan godt forstå, hvis de ærger sig over, at de ikke fik udlignet.

Med en sejr var OB kommet op på siden af AaB. I stedet måtte fynboerne konstatere, at de ikke rokkede sig ud af stedet.

- Vi var i bedre kondition end dem, hvad der også kom os til gode til sidst, men vi skal præstere bedre som hold. Det er oppe i hovederne, vi skal forbedre os. Mentalt var vi ikke, hvor vi skulle være, lød det fra Martin Spelmann efter 90 minutter, hvor OB i første halvleg var så slemt på hælene, at de måtte prise lykkelige for, at AaB ikke havde lukket kampen allerede på det tidspunkt.

TV: AaB's kontraspil af høj klasse giver selvmål

Anders K. Jacobsen brændte en chance, der var større end et straffespark, ligesom svenske Rasmus Jönsson burde have haft mere ud af sine afslutninger.

Til gengæld fik AaB de tre point, som presser FC Midtjylland inden dagens kamp mod Esbjerg. Kravet er sejr, hvis de igen skal tage afstand i toppen.

[[

14. spillerunde i Superligaen:

SønderjyskE-Randers FC 1-3 (1-2)
0-1 Kenneth Fabricius (10. minut/selvmål). 0-2 Mads Fenger (19. minut). 1-2 Bo Storm (26. minut). 1-3 Ronnie Schwartz (82. minut)
Tilskuere: 1.761

FC København-FC Nordsjælland 4-0 (0-0)
1-0 Igor Vetokele (52. minut). 2-0 Igor Vetokele (56. minut). 3-0 Nicolai Jørgensen (67. minut/str.). 4-0 Nicolai Jørgensen (72. minut).
Tilskuere: 15.397.

AaB-OB 1-0 (0-0)
1-0 Daniel Høegh (49. minut/selvmål).
Tilskuere: 5.289.

AGF-Viborg 2-1 (1-0)
1-0 Osama Akharraz (45. minut). 2-0 Søren Larsen (64. minut). 2-1 Thomas Dalgaard (90. minut).
Tilskuere: 6.785.

FC Midtjylland-Esbjerg 3-0 (1-0)
1-0 Morten Duncan Rasmussen (44. minut). 2-0 Erik Sviatchenko (59. minut). 3-0 Morten Duncan Rasmussen (75. minut).
Tilskuere: 6.726.

FC Vestsjælland-Brøndby 0-2 (0-0)
0-1 Alexander Szymanowski (65. minut/str.). 0-2 Ferhan Hasani (83. minut).
Tilskuere: 5.258.

]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere