AaB-profiler døjer med skader

Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz døjer begge med skader, og det er tvivlsomt, om de når at blive klar til næste rundes kamp mod Randers

AaB-træner Kent Nielsen skal måske se bort fra de to erfarne midtbanespillere Rasmus Würtz og Thomas Augustinussen til nordjydernes kommende kamp mod Randers på mandag.

I weekenden fik Rasmus Würtz et trælår i kampen mod OB, og han måtte udgå efter 19 minutters spil. Låret driller stadig, og han træner således ikke fuldt med på Hornevej endnu. Anfører Thomas Augustinussen er heller ikke på toppen. Han har døjet med en lyskeskade på det seneste, men han fik trods alt lidt spilletid i opgøret mod OB efter en pause på to kampe.

AaB har blandt andet Kasper Risgård, Hallur Hansson, Nicolaj Thomsen og Mathias Wichmann, som kan spille de centrale pladser.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere