Kommende AaB-kant imponerer Kent Nielsen

AaB har skrevet kontrakt med færingen Gilli Sørensen gældende fra 1. januar, men allerede nu imponerer kantspilleren i Aalborg

Gilli Sørensen (Foto: AaB)
Gilli Sørensen (Foto: AaB)

AaB har efterhånden tradition for at hente spillere fra Færøerne, uden det dog indtil videre har været specielt vellykket. Det kan måske ændre sig fra og med 1. januar, hvor AaB har skrevet kontrakt med offensivspilleren Gilli Sørensen, der siden sit skifte tidligere på måneden har trænet med i det nordjyske. 

Og indtil videre har den færøske U21-landsholdsanfører vist rigtig fine takter på træningsbanen ifølge cheftræner Kent Nielsen.

- Han er meget stærk en mod en. Han sætter folk af, han er hurtig og han er fysisk stærk, lyder vurderingen fra Kent Nielsen til Nordjyske.

Se også: Smalle AaB kan glemme guldet

Hovedpersonen selv er klar til at gøre, hvad der skal til for at bide sig fast på det formstærke AaB-mandskab, og offensivspilleren tvivler ikke på sin egen formåen.  

- Jeg er ikke kommet her ned for at sidde på bænken, det er helt sikkert. Men jeg vil kæmpe til hver træning, og så må træneren vurdere det. Når jeg får en chance, så skal jeg være klar til at tage den, og så tager jeg den også, siger Gilli Sørensen.  

21-årige Gilli Sørensen har skrevet kontrakt med AaB, der gælder til udgangen af 2015, og han kan få sin Superliga-debut, når nordjyderne den 23 februar skal et smut til Brøndby i forårssæsonens første kamp. 

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere