Trods succes: Ingen tilbud til AaB's stjerne

- Jeg er kun interesseret at komme ud, hvis jeg kan komme til en klub, hvor jeg er nogenlunde sikker på spilletid, siger Kasper Kusk

Kasper Kusk i aktion mod Viborg mandag aften. (Foto: René Schütze)
Kasper Kusk i aktion mod Viborg mandag aften. (Foto: René Schütze)

AALBORG (Ekstra Bladet): Var det hans sidste kamp som AaB'er?

Dette spørgsmål var der nok mange blandt de knap 8000 tilskuere på Nordjyske Arena i Aalborg, der stillede sig selv efter den festlige efterårsafslutning mod Viborg.

Manden det handler om er naturligvis Kasper Kusk, efterårets profil i Superligaen, og den blændende individualist på det glimrende AaB-hold.

Selv kunne hverken Kusk eller sportschef Allan Gaarde løfte noget slør for, hvad der kommer til at ske i det transfervindue, der venter i januar.

- Jeg håber det bliver meget stille for vores vedkommende, hvilket selvfølgelig skal indebære, at Kusk bliver. Ønskescenariet er, at der kan findes en løsning, så han spiller for os i foråret og så bliver solgt til sommer, sagde Allan Gaarde.

Lækker frisparkskasse af Kasper Kusk

TV: Kasper Kusk med lækker frisparkskasse

Kusk selv fastslog, at han har mod på at drage ud.

- Men jeg gør det kun, hvis det rigtige tilbud kommer. Ellers bliver jeg. Og et rigtigt tilbud er for mig fra en klub, hvor jeg har nogenlunde sikkerhed for, at jeg kommer til at spillel. Derfor skal jeg måske heller ikke tage et stort skridt ud, men bare et lille step, sagde Kasper Kusk – og lod dermed forstå at blandt andet Holland nok kan lokke.

AaBeren levede til fulde op til sin hæder, som efterårets profil i efterårets sidste kamp, idet han serverede både oplæg til scoring, ligesom han selv scorede og serverede masser af tryllerier.

Dalsgaards perle starter AaB-festen

TV: Se Dalsgaard-hug sikrer Aab drømmestart

Et faktum som blev set af mange udenlandske klubber på tribunen.

- Antallet af repræsentanter fra interesserede er vokset løbende her i den sidste del af efteråret, men endnu har ingen spillet ud med noget. Det kan jeg fastslå med sikkerhed, sagde AaBs sportschef Allan Gaarde.

Og Kusk afviste også, at han havde fået følere eller tilbud.

- Det kan hænge sammen med, at jeg har bedt om ikke at få noget at vide, hvis det ikke er noget helt konkret. Nu må vi se, hvad der sker. Foreløbig nyder jeg det, som jeg har været med til i dette efterår, fastslog han.

0 kommentarer
Vis kommentarer