Superligaens nye duks er et billethit

AaB har erobret førstepladsen i Superligaen på fejende flot fodboldspil. Til søndagens kamp mod Brøndby har de allerede solgt godt 11.000 billetter

AaBs Lukas Spalvis th. har scoret til 2-1 mod FC Midtjylland (Foto: Lars Poulsen)
AaBs Lukas Spalvis th. har scoret til 2-1 mod FC Midtjylland (Foto: Lars Poulsen)

Der bliver udsolgt på Nordjyske Arena, når AaB på søndag møder Brøndby i Superligaen. Rækkens nye nummer ét er et stort billethit lige nu. De melder således her lige over middag seks dage før Brøndby-kampen, at de har solgt flere end 10.900 billetter til opgøret.

Dermed skal man altså skynde sig, hvis man skal sikre sig billet til kampen. Der er plads til 13.800 tilskuere på stadion i Aalborg, og antallet at ledige billetter svinder altså ind time for time.

De mange tilskuere på Nordjyske Arena kommer til en kamp, hvor hjemmeholdet må undvære midtbanemanden Rasmus Würtz, der er i karantæne efter at have fået gult kort mod FC Midtjylland.

AaB slog lørdag FC Midtjylland med 3-2 og rykkede forbi dem i Superligaen. Nordjyderne er nu nummer ét med et points forspring til de midtjyske ulve.

0 kommentarer
Vis kommentarer