Tøffe: Her er Cornelius to store problemer

Andreas Cornelius har to store problemer, der lige nu forhindrer ham i at levere på det niveau, vi kender

Andreas Cornelius har endnu ikke levet helt op til forventninger i FCK (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Andreas Cornelius har endnu ikke levet helt op til forventninger i FCK (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Stig Tøfting uddeler som vanligt sin dom over Superligaen denne lørdag. I sin klumme skriver han om de fire spillere, der kan afgøre guldet for de fire klubber, der stadig kan ses at have en drøm om at slutte øverst i Superligaen.

AaB, FC Midtjylland, Brøndby og FC København.

Hos FCK er det tilbagevendte Andreas Cornelius, der må siges at kunne være den afgørende X Factor, der nærmest mirakuløst kan spille guldet til København igen.

Cornelius, der blev solgt for et rekordbeløb til walisiske Cardiff i starten af sæsonen, vendte tilbage i januar. Og det gjorde han med et kæmpe forventningspres på sine skuldre. For ikke nok med, at han var den dyrest solgte Superliga-spiller (cirka 75 mio. kr.), så blev han også den dyrest indkøbte (ca. 28 mio. kr.).

Se også: Cornelius til FCK i rekordhandel

Her har I mig tilbage - Cornelius scorer i comeback

Det startede også fint med en scoring i første kamp mod AGF, men sidenhen har der ikke været succes, og det direkte røde kort i FCK-kortslutningen mod FC Midtjylland står stadig som det tydeligste stempel på, at Cornelius er tilbage i Superligaen.

Se også: Ydmygelsen total! 1-5 og rødt kort

Stig Tøfting giver sine to grunde til, hvorfor det har knebet for FCK-angriberen.

- Problemet for Andreas Cornelius har også været, at han i mine øjne har ændret spillestil på to punkter.

1) Han holder for længe på bolden i øjeblikket, og tager nogle forkerte beslutninger fordi han gerne vil tage sagen i egen hånd og få scoret de kasser.

- Tilbage til det enkle, Corner. Modtag bolden, tæm den, aflever og så i ny position. Det virker.

2) Førhen søgte han meget mere væk fra sin modstander, men nu står han ofte på flade fødder og vil gerne ind og mosle fysisk med sin oppasser. Ja, han har en god fysik, men det er altså sjældent, at de små slagsmål fører noget med sig –og for mange af de store midterforsvarere er det jo guf, at Cornelius agerer sådan.

Køb adgang til EKSTRA og læs hele Stig Tøftings klumme eller køb Ekstra Bladets papiravis i dag.

Sport og Spil Tøffes dom: Disse fire afgør guldkampen





0 kommentarer
Vis kommentarer