TV: Guldkamp pivåben: AaB fejlede mod Esbjerg

Esbjerg fandt de europæiske takter frem og vandt fortjent i Aalborg

AaB tabte et vigtigt skridt i guldkampen, da Esbjerg var forbi Aalborg. (Foto: Claus Bonnerup)
AaB tabte et vigtigt skridt i guldkampen, da Esbjerg var forbi Aalborg. (Foto: Claus Bonnerup)

AALBORG (Ekstra Bladet): Mål-orkanen Lukas Spalvis lignede spilleren, der med sit målshow i foråret skulle sende guldet til Aalborg. Men da litaueren kl 17.34 skulle skrive næste afsnit om legenden Spalvis, så leverede han det, der meget vel må betegnes som sæsonens afbrænder.

En blegt spillende Kasper Kusk eksploderede i en kombination med Nicolaj Thomsen og krøllede fra kanten af feltet bolden mod stolpen.

Returen boblede ind foran mål igen, hvor sprængfarlige Spalvis dukkede op.

Det var bare en af de chancer, som var sværere at brænde end at score på.

Se også: Esbjerg-stopper: Europæisk plads ville være stort

Men helt upresset formåede Lukas Spalvis helt uforståeligt at sende bolden forbi det gabende tomme mål.

En kæmpe-afbrænder som kan få kolossal betydning i guldræset, fordi tingene for alvor begynder at stramme ting på andre fronter for guldkandidaterne.

AaB har sæsonen igennem været forskånet for skader sammenlignet med kollegerne i Superligaen. Og de få udskiftninger har bragt en fantastisk double med pokal og mesterskab inden for rækkevidde.

Men på det værst tænkelige tidspunkt for nordjyderne begynder skaderne nu for alvor at gøre sit indhug i den spinkle trup.

Se også: Esbjerg henter profil i 1. division

Tvunget til ændringer
I dagens kamp mod Esbjerg blev AaB-træner Kent Nielsen således tvunget ud i vigtige skadesbetingede rokader, som kan få rigtig stor betydning for den intense sæsonafslutning.

Kasper Risgård måtte allerede torsdag melde sig ude af opgøret med det der ligner en fiberskade, og med bare to uger til sæsonen er slut, så er det et åbent spørgsmål om han overhovedet når at blive klar inden det er slut.

På samme måde vækker det stor bekymring, at den offensive åbenbaring, Rasmus Jönsson, blot holdt en halvleg før hans lyske atter gav så store problemer, at han måtte trækkes ud igen.

Se også: Anders Due færdig i AaB

Kent Nielsen ynder at lave så få udskiftninger på sit hold som overhovedet muligt, så det siger umådeligt meget, at Nicolaj Thomsen til kampen mod vetsjyderne var blevet skubbet ind centralt for at give 20-årige Andreas Bruhn den første start nogen sinde.

Velfortjent udbytte
Det gav en meget hakkende og skidt kamp for AaB, der i lange sekvenser af kampen blev holdt i en skruestik af Esbjerg, som viste nogle af de stærke takter, som gjorde deres europæiske eventyr til noget mindeværdigt.

Derfor var der intet at indvende mod, at Esbjerg kort ind i anden halvleg tog føringen, da ihærdige Martin Pusic headede bolden over Nicolai Larsen. Bolden nåede akkurat at passere stregen inden Anders Due fik ekspederet bolden væk.

Pusic-mål krydser lige akkurat stregenHer har AaB ikke marginalerne på deres side

AaB formåede ikke at mønstre nogen trovædig trodsreaktion ud over et enkelt raid fra Anders K. Jacobsen. Og da Rasmus Thelander drønede et hovedstød på overliggeren i slutfasen så var han helt symptomatisk offside.

I den sammenhæng var det bare en manifestation af, at Esbjerg på dagen var klart bedst, da Mick van Buren i overtiden slog sejren fast.

Der er udsolgt til AaB’s sidste hjemmekamp – i sidste runde mod AGF. De troede de skulle til guldfest. Det kan meget vel ende i et kæmpe antiklimaks, hvis ikke skadeslisten hurtigt bliver kort

0 kommentarer
Vis kommentarer