Landsholdet smadrer familieferien

Rasmus Würtz er for første gang i syv år på landsholdet. Det giver problemer på hjemmefronten

Rasmus Würtz til træning dagen derpå. (Foto: René Schütze)
Rasmus Würtz til træning dagen derpå. (Foto: René Schütze)

AaB's guldkaptajn, Rasmus Würtz, skal være glad for, at han oven på guldfesten i Jomfru Ane Gade var en god familiefar stod tidligt op og sørgede for at følge datteren i børnehave.

For han komme hjem med dårlige nyheder til familien i dag.

Familieferien er smadret. Det sørgede Morten Olsen for, da han for kort tid siden udtog den genopstandne AaB-spiller til landsholdet.

- Det går så lige ud over turen til Sardinien, der er bestilt for længst. Det var planen at vi skulle flyve til Sardinien 25. maj, men kampen mod Sverige ligge vist den 18. maj, smiler Rasmus Würtz, der også skulle fejre sin fars fødselsdag på turen.

Se også: Misser pokalfinale: AaB-helt skadet af guld-jubel

- Men jeg må jo hjem og kigge på det. Jeg må jo støde til nogle dage senere, siger AaB-spilleren, der risikerer en større bet, da der ikke er tegnet afbestillingsforsikring på turen.

Den del kan landsholdsbonussen, der mindst er på 60.000 kr. for de to testkampe mod Ungarn og Sverige, så råde bod på.

Rasmus Würtz er dermed i rød-hvidt for første gang i syv år, og det tjener som et vidnesbyrd om AaB's store fremgang. Mesterholdet fik også Jakob Ahlmann og Kasper Kusk med blandt de udvalgte, mens Nicolaj Thomsen er på U21-landsholdet.

Se også: Guld-TV: AaB-profil går grassat under interview

- Jeg skal jo næsten knibe mig selv i armen. Jeg havde aldrig forestillet mig, at da jeg kom til AaB, at det skulle ende med et mesterskab. Men der er bare ting, der er gået op i en højere enhed her. Og personligt har jeg vel haft karrierens bedste sæson, konstaterer den 31-årige midtbanespiller.

- Det var jo halvskidt timing, at jeg skiftede til FC København, da AaB så blev mester. Og det har naget mig, at jeg ikke fik det mesterskab med. Men jeg havde ikke forestillet mig at det ville lykkes her, vi havde trods alt sagt farvel til både Lucas Andersen og vores topscorer Nicklas Helenius, siger Rasmus Würtz, der ikke er parat til at slappe af.

- Den pokalfinale der kommer torsdag bliver vigtig. Det ville være historisk med to pokaler i samme sæson, drømmer han.

Se interview med Rasmus Würtz i tv-klippet over artiklen.

0 kommentarer
Vis kommentarer