Misser pokalfinale: AaB-helt skadet af guld-jubel

Ekstra tunge tømmermænd til Kenneth Emil Petersen i dag der misser pokalfinalen med lægskade

Kenneth Emil Petersen under festen søndag aften (Foto: René Schütze)
Kenneth Emil Petersen under festen søndag aften (Foto: René Schütze)

Der står 'overdreven jubel' på den skadesanmeldelse, som Kenneth Emil Petersen afleverede til cheftræner Kent Nielsen, da AaB-spillerne samledes til tømmermands-træning oven på guldrusen i nat.

For mens smilene var store, men tømmermandsmærkede oven på triumfen i Slagelse, så måtte Kenneth Emil Petersen indse at han ikke kommer med i hverken pokalfinalen - eller guldfesten mod AGF på søndag.

Se også: Umulig mission: Sådan kommer AaB i Champions League



Se også: Guld-TV: AaB-profil går grassat under interview

- Jeg lavede et interview umiddelbart efter kampen. Og da jeg springer op bag efter for at juble, så mærker jeg straks den er gal, fortæller Kenneth Emil Petersen.

- Det er en fibersprængning i læggen, og det betyder desværre at sæsonen er slut for mit vedkommende, sukkede han.

- Det var helt fantastisk at opleve festen i Jomfru Ane Gade og se hvor mange der stod klar til at tage i mod os, siger Kenneth Emil Petersen, der levede op til Kent Nielsens ordrer om at være tilbage på hovedpuden klokken tre.

Og morgentræningen var helt ekstraordinært rykket til middagstid, så spillerne kunne møde udhvilede til en let gang guld-restitution.

Se også: Se billederne fra AaBs vilde nattefest: Satte gang i Gaden



Se også: AaB's gulddrenge: En sindssyg afslutning

FC København viste stor styrke i luftspillet i kampen mod FC Midtjylland i går, men bedømt på de klatøjede AaB'ere, så var det ikke lige dagen at øve dødbolde og luftspil. Den fokuserede optakt til pokalfinalen må vente til i morgen.

Kasper Pedersen forventes at afløse den uheldige Kenneth Emil Petersen i det centrale forsvar i pokalfinalen. Også svenske Rasmus Jönsson er med sikkerhed ude af finalen.

Se det utrolige klip: Her bliver AaB mester på live tv
TV: Midt i interview - her bliver AaB mestre

0 kommentarer
Vis kommentarer