AaB svækket før nøglekamp

Det bliver et decimeret AaB-mandskab, der stiller til kamp mod OB lørdag. Rasmus Thelander er gået fra tvivlsom til ukampdygtig, og Rasmus Jönsson er også ude

Rasmus Thelander (tv.) er en af de AaB-profiler, der må sidde over mod OB. (Foto: Lars Poulsen)
Rasmus Thelander (tv.) er en af de AaB-profiler, der må sidde over mod OB. (Foto: Lars Poulsen)

Det er en skrøbelig svensker, AaB har i deres trup.

Rasmus Jönsson måtte stå over mod Viborg og Randers, og nu er han også meldt ukampdygtig til morgendagens opgør mod OB, hvor nordjyderne skal forsøge at finde vindersporet igen efter nederlaget hjemme mod Colin Todds kontradrenge.

Se også: Millioner på vej til AaB

Jönsson er således ikke en del af den trup, som AaB og Kent Nielsen netop har offentliggjort til opgøret mod OB.

Heller ikke forsvareren Rasmus Thelander er udtaget til opgøret. Tidligere på eftermiddagen blev han meldt tvivlsom på grund af en forstrækning i læggen, og nu bekræfter AaB altså, at midterforsvareren ikke bliver klar.

Se også: Sådan afgøres guldkampen: Hvem bliver mester?

Det bliver Kasper Pedersen, der spiller i Thelanders fravær, mens det formentlig igen bliver Anders K. Jacobsen, der danner angrebsduo med Lukas Spalvis.

Ud over Jönsson og Thelander er også Henrik Dalsgaard og unge Christian Rye ude med skader.

0 kommentarer
Vis kommentarer