Kasper Kusk vil score flere mål

Kasper Kusk fik brudt en længerevarende måltørke onsdag aften, og han satser på at score flere mål, før sæsonen slutter

Kasper Kusk mod FC Nordsjælland onsdag aften. (Foto: Lars Poulsen)
Kasper Kusk mod FC Nordsjælland onsdag aften. (Foto: Lars Poulsen)

AaB vil være med i guldkampen helt til det sidste. Onsdag aften tog nordjyderne en flot udesejr over FC Nordsjælland, som blev besejret med 4-2 på Farum Parks kunstgræs.

Naturligvis til stor glæde for Kasper Kusk, der igen var en af topholdets bedste spillere.

- Normalt stiller modstanderne sig langt tilbage, når vi spiller på hjemmebane, men i dag var det lige omvendt, og vi kunne spille lidt mere på omstillinger. Det har været meget kendetegnende for vores udebanekampe, at vi plejer at være rigtig skarpe på omstillinger, og det så man også i dag, siger Kasper Kusk.

Kusk lukker og slukker til 4-2

Kusk cementerer AaB-sejren - 4-2

AaB-profilen har været inde i en lang måltørke i foråret, men den fik han bugt med i 4-2-sejren, da han scorede kampens sidste mål. Det er imidlertid ikke første gang i karrieren, at Kusk bryder en længerevarende måltørke i Farum.

- Det kan da godt være, at kustgræs hjælper lidt på det. Nej, et eller andet sted tror jeg ikke, man skal lægge så meget i det. Jeg håber, jeg kan få sluttet den her sæson ordenligt af og få scoret i hvert fald et mål mere, slutter Kasper Kusk.

Superligaen

Esbjerg-SønderjyskE 2-1

0-1 Rubin Okotie (25. minut)
1-1 Martin Pusic (45. minut)
2-1 Casper Nielsen (84. minut).

Tilskuere: 8.379.

FC Nordsjælland-AaB 2-4

1-0 Anders Christiansen (9. minut)
1-1 Anders K. Jacobsen (24. minut)
1-2 Anders K. Jacobsen (29. minut)
2-2 Joshua John (31. minut)
2-3 Kenneth Emil Petersen (44. minut)
2-4 Kasper Kusk (65. minut).

Tilskuere: 6.872.

0 kommentarer
Vis kommentarer