Jönssons presbold: VIL spille i AaB

Klart signal til Wolfsburg. Rasmus Jönsson var med i mestrenes første træning

Rasmus Jönsson fik med sit fænomenale spil smilet frem hos sig selv og publikum i Aalborg. Nu er der gode udsigter til at svenskeren kan smile videre i Aalborg (Foto: Ernst van Norde)
Rasmus Jönsson fik med sit fænomenale spil smilet frem hos sig selv og publikum i Aalborg. Nu er der gode udsigter til at svenskeren kan smile videre i Aalborg (Foto: Ernst van Norde)

Wolfsburg har meldt klart ud: Rasmus Jönsson har ingen fremtid i klubben.

Og nu melder det svenske angrebses tilbage. Han vil spille i AaB.

Det signal kan ikke misforstås efter Rasmus Jönsson i dag troppede op til træningsstart i AaB. Formelt set løber hans lejeaftale i AaB til 1. juli, og havde AaB ikke noget begrundet håb om, at en ny aftale ville falde på plads, så havde hverken spiller eller klub noget formål med at forny bekendtskabet med sommerferiens slutning.

Kent Nielsen fik en velfotjent lufttur af spillerne efter kampen. Foto: Lars Poulsen Meninger Kent er supermand!

Så Jönssons entre på Hornevej tænder et ualmindeligt stort håb om, at den offensive inspirator får forlænget sit ophold i AaB.

- Der er ikke sket så meget i pausen omkring min situation. Men jeg kunne virkelig godt tænke mig at blive her i Aalborg, og jeg håber det lykkes, at få det til at falde på plads, sagde Rasmus Jönsson, der sædvanen tro var yderst forsigtig med sine formuleringer.

Rasmus Jönsson blev opereret i den problematiske lyske lige efter mesterskabsfesten, og han har lige siden genoptrænet for sig selv, mens resten af AaB-truppen har holdt ferie. Ved at starte op i AaB har han også lanceret en presbold til Wolfsburg i betræbelserne på at finde en permanent løsning i forhold til AaB-skiftet inden 1. juli, hvor han formelt set er Wolfsburg-spiller igen.

(Foto: Claus Bonnerup) AaB AaB-stjernen frygter foråret er slut

- Lægen var meget positiv efter operationen, men det er svært at sige, hvornår jeg kan være klar igen. Typisk tager det tre måneder, men der er jo allerede gået fire uger nu, smiler Rasmus Jönsson.

AaB-træner Kent Nielsen lægger ikke skjul på sin bebejstring for svenskeren.

- Vi har stor interesse i at fastholde Rasmus Jönsson for han præsterede rigtig flot for os. Jeg håber meget på, at hans ophold her bliver forlænget, siger Kent Nielsen.

Lejesvenden Thomas Enevoldsen deltog ikke i dagens træning, hvor det eneste nye ansigt var AB-spilleren Simon Ayo Okosun, en central midtbanespiller, der er til prøvetræning efter ønske fra Kent Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer