Blodet flød i AaB-gyser: Blændende Lucas tæt på at sænke FCK

Dame N'Doye dæmpede de værste konsekvenser efter en svag FCK-kamp med sin sene udligning

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze

AALBORG (Ekstra Bladet): Det kan godt være, at Morten Wieghorsts fremtidsudsigter er tågede.

Men nordjydernes fremtid virker lys takket være lejeaftalen med Lucas Andersen, der få måneder efter sin hjemkomst ligner spilleren, der kan løfte AaB op i gruppen af troværdige bejlere lige under de absolutte tophold.

Mod FC København var det den hjemvendte søn, der inspirerede nordjydernes blændende indledning på anden halvleg, der blev kronet efter en time, da Jakob Ahlmann tacklede sig forbi en svagt tacklende Peter Ankersen og lagde bolden til rette for AaB's nummer ti.

Han tog en enkelt berøring og bankede så til via den ene stolpe og sendte dermed hjemmepublikummet i ekstase.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lucas Andersen jubler efter sin scoring til 1-0. Foto: René Schütze
Lucas Andersen jubler efter sin scoring til 1-0. Foto: René Schütze
 

AaB har fået mange hug for at spille afventende og uinspireret i løbet af året.

Derfor er det også på sin plads at give Wieghorsts drenge et velanbragt skulderklap for det, som de leverede i den første halve time af anden halvleg. En stor periode blev allerede indvarslet lige efter genstarten, da Philipp Ochs dansede igennem løvernes bagkæde og afsluttede snært forbi.

I sidste ende fik nordjyderne ikke fuldt udbytte af anstrengelserne, da Dame N'Doye otte minutter før tid fik alt for lang tid i feltet og han kunne hugge kuglen op i målhjørnet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dame N'Doye smadrede FCK tilbage i kampen. Foto: René Schütze
Dame N'Doye smadrede FCK tilbage i kampen. Foto: René Schütze
 

Bedømt på anden halvleg var det en hård skæbne for AaB, der havde løverne nede i sækken og FCK'erne led under, at normalt bærende kræfter som Robert Skov og Rasmus Falk havde det svært.

Anden halvleg markerede en genopstandelse for hjemmeholdet, der havde spillet super-forsigtigt før pausen, mens FC København havde spillet langsomt rundt uden for alvor at skabe noget. AaB forsømte imidlertid at true i den anden retning, og så lignede det en kamp, hvor guldbejlerne kunne kværne sig til sejren.

En hård luftduel mellem Pieros Sotiriou og Kasper Pedersen fik blodet til at flyde efter bare få minutter, men i en blodfattig halvleg var det mest nærkampene, der satte gang i sagerne.

Oliver Abildgaard havde et gult kort, da han gik hårdt til Dame N'Doye med en hævet albue lige før pausen, men dommer Michael Tykgaard lod midtbaneslideren slippe for gult.

Det betød at AaB var fuldtallige efter pausen, og det udnyttede de altså til at levere en indsats, der burde have udløst en sejr.

Blodet flød efter en luftduel tidligt i kampen. Foto: René Schütze
Blodet flød efter en luftduel tidligt i kampen. Foto: René Schütze
 

Se også: Snød for åben skærm - nu får Superliga-træner historisk straf

Se også: Slap med historisk karantæne: Rivaler ville have Vejle taberdømt

Alexander Zorniger kæmper med at få Brøndby til at præstere i øjeblikket. Klubben er milevidt efter FCK og FCM, der er stukket af i toppen. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Superligaen Indefra: Superligaklub på spanden: Har ingen penge at handle for

159 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere