Brøndby smed point i guld-jagten: Rødt kort og drama i Aalborg

Brøndby var en mand i undertal i store dele af kampen mod AaB, men formåede alligevel at komme foran, inden den tidligere FCK'er Jores Okore udlignede til slutresultatet 1-1

Brøndby fik et point med hjem efter en time i undertal. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Brøndby fik et point med hjem efter en time i undertal. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trods en mand mere i en time formåede de tidligere danske mestre fra AaB ikke at ødelægge gæsternes imponerende rekord som u besejret i et halvt år.

Det trak ellers op til et nederlag, da holdet fra Vestegnen blev ramt af en tidlig udvisning, som da Brøndby sidst tabte til AGF 20. august.

Med to gule kort på 13 minutter kunne Hjörtur Hermansson gå i bad efter en halv time, men takket været synderen fra Aarhus, Benedikt Röcker, tabte Brøndby kun et skridt i parløbet med FCM i toppen af Superligaen.

Brøndby slap i første omgang gratis fra, at Hjörtur Hermansson som sidste mand fældede Jannik Pohl.

Den tilbagevendte Kasper Kusk sjuskede og skød alt for dårligt til venstre for Frederik Rønnow, som nemt klarede skuddet fra 11 meter pletten.

Se det her:

Og da Benedikt Röcker i starten af 2. halvleg headede gæsterne foran 1-0, blev AaB manglende skarphed i front for alvor udstillet.

Heldigvis kom redningen i form af Jores Okores hoved, da han kunne heade et hjørnespark i nettet til 1-1.

Modsat Brøndbys træner Alexander Zorniger havde AaB’s træner Morten Wieghorst valgt at lytte til Ekstra Bladets ekspert, Stig Tøfting.

AaB og Brøndby delte i porten. Foto: Claus Bonnerup
AaB og Brøndby delte i porten. Foto: Claus Bonnerup

Han råbte igen og igen på, at AaB skulle fremad og ikke bare flytte rundt på bolden, men efter mange kampe med alt for meget boldflytteri, var det svært for flere at omstille til at spille ud over stepperne og forsøge udnytte Jannik Pohls hurtighed.

Med uafgjort røg Brøndby tilbage til tidligere tiders svaghed med at spille i Limfjordsbyen.

AaB har haft et historisk godt tag på Brøndby. Bortset fra den seneste kamp for et halvandet år siden, har aalborgenserne ikke tabt i de forudgående otte, hvor det er blevet til syv nordjyske sejre og samt en uafgjort.

Med kun et point kan det blive mere end svært for AaB at nå målet med at komme i Top 6.

AaB havde ændret på to pladser efter skuffelsen mod Silkeborg, så Kristoffer Pallesen og Yann Rolim afløste Patrick Kristensen og Edison Flores, mens Alexander Zorniger ikke benyttede anfører Johan Larssons karantæne til at forsøge med tre mand i gagerste kæde.

Fordelen ved det træk var, at der var en central forsvarsspiller i skikkelse af Paulus Arajuuri tilgængelig på bænken, da profilen Hjörtur Hermannsson så rødt.

Foruden det ene point, kunne AaB denne søndag glæde sig over, at en af deres store profiler, Rasmus Würtz, har valgt at forlænge aftalen med nordjyderne.

Anføreren, der med 425 kampe har rekorden for flest optrædener i Superligaen, snupper endnu en sæson. Om han kan fejre den kontrakt med et Superliga-slutspil er endnu for tidligt at sige ...

Se også: Stort Tottenham-chok i overtiden: Eriksen gemt væk i sensation

Se også: Spansk avis lufter kæmpe Madrid-salg: Superstjerne meldes tæt på exit

Sport og Spil Kom med i OL-spøgelsesbyen: 'Det, der er sket, er uforståeligt'

136 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere