- Det er rigtig ærgerligt at slutte sådan her

Patrick Kristensen følte sig prisgivet ved selvmålet, men AaB's efterårsafslutning gør ondt

AALBORG (Ekstra Bladet): Av, det var noget af en mavepuster for AaB at gå til juleferie på.

Ikke mindst for Patrick Kristensen, der blev den uheldige hovedrolleindehaver med et bizart selvmål, som endte med at gøre kløften til FC Nordsjælland for dyb i fredagskampen.

- Jeg nåede i et splitsekund at tænke, jeg skulle forsøge at tæmme bolden efter Rinnes superredning. Men jeg kunne ikke nå at reagere. Bolden sad, lige hvor den ikke skulle, og da den ramte mig, vidste jeg, den ville trille i mål. Det er sgu aldrig sjovt, lød det fra Patrick Kristensen.

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
2 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
3 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
4 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
5 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
6 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
7 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
8 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
9 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
10 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
 

Med nederlaget inviterede AaB både FC Nordsjælland og de øvrige midterhold lige lukt ind i duellen om top-seks igen.

Aalborgenserne har ellers haft mulighed for at trække fra mod toppen, men to point i de sidste tre efterårskampe har ødelagt momentum i Nordjylland.

- Det er rigtig ærgerligt at slutte sådan her. Jeg synes, vi havde fået bygget et solidt og sprudlende fundament, men det hele falder lidt sammen med vores afslutning på efteråret. Vi går stadig efter at blive en del af mesterskabsspillet, og vi kan stadig selv afgøre det, sagde Patrick Kristensen - med et lille suk…

AaB missede sidste sæson top-seks med et enkelt mål.

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her!

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby-landsholdsspiller kan blive solgt

Der var gang i den på tribunerne til eSuperliga-finalen. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Bag om kæmpe-eventet: Det så du ikke på tv  

1 kommentar
Vis kommentarer