Drama i Aalborg: Bizart selvmål og kongekasse

Et gudemål og et uheldigt selvmål var nok til at give FC Nordsjælland en vital sejr i Aalborg

Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix

AALBORG (Ekstra Bladet): FC Nordsjælland spillede sig fredag aften tættere på top-seks, da en god første halvleg knækkede AaB i en direkte duel om top-seks.

3-1 blev slutfacit i nordsjællændernes favør, selv om AaB pressede på til slut.

Men værterne blev kørt ud på røv og albuer i første akt. Det var pinligt at se på for de fremmødte hjemmefans.

Tre minutter skulle der gå, inden de fodrappe Farum-drenge bragte sig i front. På en fantastisk scoring vel at mærke.

Mathias Rasmussen drønede frem i venstre side og fandt Mohammed Kudus i feltet. Den formstærke ghaneser kunne have stået ugeneret til juleaften, uden Jores Okore var gået til ham.

Så efter et par sekunder chippede Kudus mesterligt Mathias Rasmussen fri, og nordmanden flugtede kuglen i kassen. Flot mål – under lidt for nemme forhold.

Jores Okore gjorde i de efterfølgende minutter sit til at gøre noget af skaden god igen. Først kom han blæsende i sidste sekund, inden Kudus fik afsluttet i det lille felt, og kort efter fik AaB-forsvareren igen afmonteret en dødsensfarlig situation med en lang tå få meter fra mål. Ren Die Hard fra Jores Okore.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
 

Bedst som hjemmeholdet var ved at spille sig ind i opgøret via aggressivt pres og bedre boldomgang fik de et gok i hovedet med nøddeknækkeren.

Magnus Christensen smed helt umotiveret bolden i fødderne på en modstander, og så går det altså stærkt, når modstanderen er fra FC Nordsjælland. Få stationer senere var Ibrahim Sadiq fri med Jacob Rinne, og den svenske keeper trak en klasseredning ud af ærmet.

Lige lidt hjalp det, da paraden ramte en tilbagestormende Patrick Kristensen i juleflæsket og trillede roligt og ubønhørligt over stregen. For at være fair, så var bolden næppe rullet i mål, hvis Patrick Kristensen havde haft juleflæsk…

Artiklen fortsætter under billedgalleriet:

Billedgalleri

1 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
2 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
3 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
4 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
5 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
6 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
7 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
8 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
9 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
10 af 10  Foto: Rene Schütze/Ritzau Scanpix
 

Pibekoncert til pause fra hjemmeholdets fans. Helt fortjent. Jacob Friis lyttede, lavede to udskiftninger samt et offensivt formationsskift.

AaB’s udtryk blev, gudskelov, mere offensivt, og værterne trykkede sig langsomt, men sikkert, nærmere Nicolai Larsens mål, som anden halvleg skred frem.

Med et kvarter tilbage kom spændingen. Fra uventet kant. En dårlig clearing havnede hos Kristoffer Pallesen i feltet, og sørme om ikke højrebacken scorede sit første Superliga-mål – med venstrebenet!

Et nervøst FCN-hold var ved at smide det hele i slutfasen, men Mikkel Rygaard bragede afgørelsen ind på et fænomenalt frispark. Forinden var Jacob Rinne tordnet ind i Isaac Atanga lige uden for feltet i tillægstiden. Rygaard takkede, tog sig tid og smadrede så bolden op i krogen.

Dermed endte det med endnu en pibekoncert at gå på julepause med for AaB’erne.

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her!

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Brøndby-landsholdsspiller kan blive solgt

Der var gang i den på tribunerne til eSuperliga-finalen. Foto: Anita Graversen Sport og Spil Bag om kæmpe-eventet: Det så du ikke på tv  

4 kommentarer
Vis kommentarer