Endelig tilbage på græs: - Det er specielt

Rød Aalborg: Anfører Lucas Andersen trak sig efter biptesten og kørte til fysioterapeut

AaB's fysiske træner Ashlet Tootle havde travlt med spritflasken. Her er turen kommet til Tom van Weert (Foto: René Schütze)
AaB's fysiske træner Ashlet Tootle havde travlt med spritflasken. Her er turen kommet til Tom van Weert (Foto: René Schütze)

Det var ikke Rød Aalborg, men noget endnu stærkere sprit, som var i dispenserne, da AaB-spillerne efter seks ugers hjemsendelse som en flok økokøer mandag kom på græs igen.

For anfører Lucas Andersen blev mødet med holdkammeraterne til en kort fornøjelse.

Allerede i den indledende biptest måtte nordjydernes største navn trække sig og forlade de andre for at køre forbi AaB's fysioterapeut, som var blevet fravalgt af pladshensyn.

- Jeg tror, at der er tale om noget arvæv, som generer, lød det beroligende fra Lucas Andersen, der ellers længe har kæmpet med blandt andet lyskeproblemer.

Derfor har anføreren længe både spillet og trænet på et skåneprogram.

Spillerne var blevet bedt om at møde frem på tre forskellige tidspunkter i grupper på otte, og spillerne ankom hver for sig omklædt for efterfølgende at forlade træningen på samme vis for at tage hjem og gå i bad og vaske træningstøjet.

Så nordjydernes nye træningskvarter, der bærer navnet Børge Bach-huset, var lukket land.

- Det er specielt, konstaterede AaB's hollandske angriber Tom van Weert, der savnede at hilse pænt på holdkammeraterne, som han har været afskåret fra at se i længere tid, end når der har været sommer- og vinterpause.

Træner Jacob Friis stod for træningerne sammen med den fysiske træner Ashley Tootle, som udover at passe sine normale pligter i forbindelse med træningerne, havde travlt med at komme rundt sprit til spillerne.

Der var ligeledes som foreskrevet anskaffet nye drikkedunke til alle spillere.

Træningen med bold foregik med god afstand, som det står i de udsendte retningslinjerne, der har fået Aalborg Kommune til at genåbne AaB's anlæg.

Snart vil blandt andet OB følge efter at samle sine spillere igen.

Så fem år efter, at Aalborg Akvavit flyttede til Norge, var der igen masser af sprit i Limfjordsbyen, fordi AaB-spillerne i følge Divisionsforeningens retningslinjer skal spritte og spritte.

Se også: Håb for fodboldfans: Åbner døren på klem for tilskuere

Se også: Belgien udskyder igen beslutning om sæsonstop

Se også: Holdkammeraterne går ned i løn: Stjernen nægter

1 af 6 Anfører Lucas Andersen trak efter første tur i biptesten for at besøge AaB's fysioterapeut (Foto: René Schütze)
2 af 6 Træner Jacob Friis har ikke set sine spillere i seks uger. Det er faktisk længere end, når spillerne har enten haft sommer- eller vinterpause (Foto: René Schütze)
3 af 6 Der blev sprittet og sprittet, som i de gode gamle dage med Rød Aalborg i Limfjordsbyen. Her er Patrick Olsen forbi dispenseren (Foto: René Schütze)
4 af 6 Der er tydeligt tyvstart fra Kasper Kusk på yderbanen, da nogle AaB-spillerne skulle bipteste (Foto: René Schütze)
5 af 6 AaB's fysiske træner Ashley Tootle må have følt som en anden spritter med alt det sprit, som spillerne skal bruge under træningen (FotoRené Schütze)
6 af 6 AaB's fysiske træner Ashlet Tootle havde travlt med spritflasken. Her er turen kommet til Tom van Weert (Foto: René Schütze)
0 kommentarer
Vis kommentarer