Fyring kom som et chok: Sagde ikke farvel til spillerne

Morten Wieghorst blev mandag mødt med en fyreseddel i Aalborg, fordi han ikke har forløst klubbens offensive potentiale

Morten Wieghorst er færdig i AaB. Ekstra Bladets sportschef forklarer, hvad der er gået galt i Aalborg. Producer: Martin Lorentsen

Blot én sejr i de seneste 12 Superliga-kampe blev Morten Wieghorsts endeligt i AaB. Mandag valgte nordjyderne at skille sig af med cheftræneren, selv om der resterer tre kampe af efterårssæsonen.

Fyringen kom som et chok for Morten Wieghorst, der var mødt ind på Hornevej i Aalborg Øst for at stå for mandagstræningen som planlagt.

Han blev dog mødt af Allan Gaarde, der informerede ham om fyringen. Derefter valgte Wieghorst, ifølge Ekstra Bladets kilder, at forlade træningsanlægget uden at sige farvel til sine spillere.

Samme historie kan AaB-anfører Rasmus Würtz fortælle til B.T.

Foto: René Schütze AaB - 26. nov. 2018 - kl. 09:08 Superliga-træner færdig

Over for Ekstra Bladet forklarer sportsdirektør Allan Gaarde, at Morten Wieghorst ikke formåede at forløse det potentiale, der var i truppen rent offensivt - og derfor blev der udstukket en fyreseddel mandag morgen.

- Holdet har langt hen ad vejen spillet godt, men vi kan ikke løbe fra det faktum, at vi kun har vundet én kamp af de sidste 12. Derudover var Vejle-kampen endnu et skridt i den forkerte retning, siger Allan Gaarde til og fortsætter.

- Vi har haft store problemer med at åbne hold, der står lavt på banen, og i den seneste lange periode har vi ikke set bedringer på det problem. Tværtimod. Vi har kun scoret lige over et mål i snit pr. kamp, og det er ikke godt nok for en klub som AaB.

AaB og Morten Wieghorst havde en skæringsdato, der hed 15. december, på at finde ud af, om Wieghorsts kontrakt, der udløb til sommer, skulle forlænges.

Men når AaB-chefen allerede havde besluttet sig, kunne klubben lige så godt skride til handling mandag i stedet for at vente til vinterpausen.

- Jeg har ikke tillid til, at Morten Wieghorst er den rigtige træner for AaB på lang sigt, og derfor kunne vi lige så godt informere ham allerede mandag.

Se også: Udskældt i Superligaen: Giver ikke meget for 'en kontroversiel oneliner'

- Jacob Friis og Thomas Augustinussen kan sagtens køre efteråret i mål, og nu kan vi hurtigst muligt få igangsat arbejdet med at finde en ny cheftræner, der kan tage over efter nytår, siger Allan Gaarde og pointerer, at man først nu er begyndt at kigge på, hvilken trænerprofil, man vil hente til Aalborg.

Allan Gaarde havde ikke tillid til Morten Wieghorst på den lange bane i Aalborg. Foto: René Schütze
Allan Gaarde havde ikke tillid til Morten Wieghorst på den lange bane i Aalborg. Foto: René Schütze
 

Flere kilder tæt på AaB fortæller til Ekstra Bladet, at Morten Wieghorst fik stort set de offensive forstærkninger, som han pegede på i seneste transfervindue.

AaB har grundet store spillersalg af bl.a. Christian Bassogog, Joakim Mæhle, Lukas Spalvis og Edison Flores også strakt sig længere på de seneste transfervinduer og hentet løntunge spillere som Jores Okore, Kasper Kusk, Philip Ochs, Tom van Weert, Filip Leniak og Lucas Andersen.

Flertallet af de spillere har ikke for alvor slået igennem under Morten Wieghorst, og derfor er Allan Gaarde skredet til handling. Oplysningerne vil sportsdirektøren dog ikke kommentere på.

- Det er mit ansvar at hente spillere, men jeg vil bare sige, at jeg synes, vores nuværende trup har potentiale til mere, end det der er blevet vist denne sæson. Specielt offensivt, siger Allan Gaarde.

Allan Gaarde kigger indad efter Morten Wieghorsts fyring i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Allan Gaarde kigger indad efter Morten Wieghorsts fyring i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
 

Hvis man ser på AaB's nyindkøb de seneste to vinduer er det reelt kun Jacob Rinne og Jores Okore, der har været bragende succeser.

Derfor er Allan Gaarde også godt klar over, at pilen efterhånden peger på ham i Aalborg.

- Selvfølgelig gør den det. Jeg er nødt til at kigge indad og se på mine beslutninger i AaB. Jeg mener dog, at vi har samlet en slagkraftig trup, der burde præstere bedre, end hvad tilfældet er nu.

- Det er mig, der har det øverste sportslige ansvar i AaB, og jeg ved da også, at bestyrelsen i klubben løbende evaluerer mit arbejde. Jeg gør alt, hvad jeg kan for at give AaB de bedste muligheder for at vinde fodboldkampe, men hvis bestyrelsen ikke mener, jeg gør mit arbejde godt nok, så ved de, hvor mit kontor er, siger Allan Gaarde.

Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Sport og Spil Kæmpe kåring: Her er Superligaens stjerneskud og skuffelser!

Morten Wieghorst er fortid i AaB. Foto: Mikkel Tariq. AaB - 26. nov. 2018 - kl. 12:35 Undrer sig over pludselig Superliga-fyring: - Virker meget markant

Se også: Trods historisk straf: Reddet af drømmekasse

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere