- Giv ham et ordentligt spark i røven!

Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting er skuffet over Kasper Kusks sæson i det nordjyske og vil se mere fra AaB’eren i den kommende

Kusk har ifølge Tøfting ikke leveret tilstrækkeligt for Aab, der søndag måtte se AGF slukke håbet om Europa. Video: Discovery Networks Danmark

AaB’s sæson er ovre.

Nordjyderne blev sendt på ferie af AGF, og sportsdirektør Allan Gaarde må have fået noget at tænke over efter en skuffende sæson, hvor slutspillet blev misset, og hvor de ikke viste meget i sæsonens sidste uger.

Farvellet i Aarhus blev samtidig et farvel til klubikonerne Rasmus Würtz og Kasper Risgård. Kasper Pedersen er også færdig i AaB, og forsvarskrumtap Jorés Okore drømmer højt om udlandet.

- Det er noget af en udrensning og lidt af en opgave for Allan Gaarde. Men det er også en mulighed for at få bygget et nyt hold op, siger Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting.

AaB vil komme til at mangle Würtz og Risgårds rutine, men de to har ifølge Tøfting valgt det rette tidspunkt at indstille karrieren.

Det er dog et par store ledere, der nu mangler i omklædningsrummet, og det er ikke, fordi AaB-holdet i forvejen vrimler med folk, der er klar til at tage ansvar.

AaB kommer ifølge Stig Tøfting til et mangle et par ledere på holdet, nu hvor Risgård og Würtz er fortid. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix
AaB kommer ifølge Stig Tøfting til et mangle et par ledere på holdet, nu hvor Risgård og Würtz er fortid. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Ifølge Stig Tøfting er tiden derfor inde til at give Kasper Kusk ’et ordentligt spark i røven’, så han bliver meget mere toneangivende i næste sæson:

- De har en spiller, der er outstanding: Lucas Andersen. Jeg mener, at han mangler en legekammerat. Jacob Friis (AaB-træner, red.) mener, at Kasper Kusk er det, men der er jeg uenig.

- Der kommer alt, alt for lidt fra ham. Topniveauet er højt, men bundniveauet er ualmindeligt lavt. Han er jo ingen leder, og det er problemet.

I AaB har Jorés Okore en leder, og nordjyderne skal ifølge ’Tøffe’ tænke sig godt om, før de eventuelt takker ja til et tilbud på den brølstærke forsvarer.

- Hvis de kun kan få syv-otte mio. kr. for ham, kan det være givet godt ud at holde på ham et ekstra år med tanke på næste sæson og hele strukturændringen.

- Men mener man, at man for tre mio. kan få noget, der er lige så godt, så kunne det være en god idé at sælge. Det er en af de ting, som Gaarde skal finde ud af, siger Stig Tøfting, der ser Okore som en af grundpillerne på AaB-holdet.

Han nævner også svenske Jacob Rinne i målet, Oliver Abildgaard på midtbanen og det kreative omdrejningspunkt Lucas Andersen.

De er årsagen til, at det trods alt ikke ser så skidt ud, selvom denne sæson på mange områder har været til glemmebogen.

Der har ikke været meget at glæde sig over på Aalborg Stadion. Og det er en del af problemet.

- Jeg kan huske, hvor svært det var at spille på Aalborg Stadion, men det er det ikke længere. Det er kun to hold, Horsens og Vendsyssel, der har været dårligere på hjemmebane i denne sæson.

- Det er bare ikke godt nok af en klub som AaB, lyder dommen fra Stig Tøfting.

Sammen med SønderjyskE er de nu gået på sommerferie, mens AGF og Randers FC skal kæmpe om en plads i den playoff-finale, hvor der er en plads i Europa League på spil. 

Se også: Undgik nedrykning: Nu er Premier League-manager færdig

Se også: Rørende hyldest til trafikdræbt bror

Alice har været trofast fan, siden hun mødte sin afdøde mand tilbage i 1980. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her er FCK’s 77-årige superfan

Sport og Spil Superligaen Indefra: Komet kan gå i Laudrups fodspor

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere