Godt nyt for AaB-træner: Bliver hjemme hos kræftsyg datter

Det er lykkedes at finde en donor til Jacob Friis’ fireårige datter, der lider af leukæmi

Jacob Friis har været cheftræner i AaB siden efteråret 2018, hvor han tog over efter fyrede Morten Wieghorst. Foto: Jens Dresling
Jacob Friis har været cheftræner i AaB siden efteråret 2018, hvor han tog over efter fyrede Morten Wieghorst. Foto: Jens Dresling

AaB’s Superligatrup må undvære cheftræner Jacob Friis på træningsturen til Málaga. Det skriver Nordjyske.

For hans fireårige datter, der i efteråret fik konstateret leukæmi, skal gennemgå et operationsforløb på Rigshospitalet i København, og det bliver naturligvis med familien omkring sig.

Det fortæller han til Nordjyske fredag.

Situationen er den, at det er lykkedes at finde en donor, så datteren kan gennemgå en knoglemarvstransplantation i løbet af februar.

- Jeg ser det slet ikke som noget valg. Jeg vil selvfølgelig være der 100 procent for hende i den her fase, som er helt afgørende for, at hun forhåbentlig kommer godt ud på den anden side af behandlingen i løbet af foråret, siger Jacob Friis til Nordjyske.

Datteren er allerede indlagt på hospitalet med henblik på forundersøgelser, klargøring og endelig selve operationen. Og det med den nærmeste familie omkring sig.

Jacob Friis tilføjer, at der selvfølgelig er glæde over, at det er lykkedes at finde en donor, men at der er risici forbundet med en sådan operation.

Håbet er, at datterens krop med de nye stamceller vil kunne danne nyt og sundt blod og dermed kunne bekæmpe de kræftceller, som kemoterapien ikke har taget.

AaB meddelte i slutningen af oktober, at Jacob Friis ikke ville være til stede i superligakampen mod SønderjyskE, da man var blevet klar over, at datteren led af leukæmi.

Oliver Abildgaard er på vej væk fra klubben. Foto: Jens Dresling Superligaen - 30. jan. 2020 - kl. 09:20 AaB melder ud: Forhandler om salg

Intl. fodbold - 30. jan. 2020 - kl. 07:47 Makienok afslog Superliga-tilbud

Se også: Brøndby-stjerne: - Det kom som et chok

Se også: AaB frygter virus: Aflyser kamp mod kinesere

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere