Håbløst: AaB banket af oprykker

Lyngby BK er tilbage i Superligaen med bravour. Særligt deres angrebsspids Frederik Gytkjær ser ud til at være klar til landets bedste række

Trods AAB’s imponerende følgeskarre af stemningsfyldte fans måtte aalborgenserne vende snuden hjem med et 2-0 nederlag til oprykkerne fra Lyngby BK.

Med sidste sæsons helt store AGF-flop André Riel på kanten lagde de kongeblå ud med et tungt pres mod de nordjyske gæster, der udløste flere farlige muligheder. 

Længe skulle der dog ikke gå, før luften gik af forstadens ballon, presset forsvandt, og AAB’s Patrick Kristensensen med et millimeterpræcist indlæg fra højreflanken fandt hollandske Tom van Weert, der tvang Thomas Mikkelsen ned i en lynhurtig fodparade. 

Også blev godteposen ellers åbnet. 

Væld af chancer
Kort efter befandt Lyngby-debutanten Patrick da Silva sig helt alene på kanten af de rødes felt, hvorefter han resolut pressede afsted mod bunden af Jacob Rinnes mål. 

Heldigvis for AAB kom svenskerens fødder i vejen. 

Føromtalte Riel formåede i kølvandet på da Silvas afslutning at bringe sig selv i fokus. Offensivmanden, der nok er mest kendt for at bebude, at han vil være topscore i Superligaen i den forgangene sæson, leverede en arrogant og sløset afslutning, da han ellers var helt alene med AAB’s målmand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gytkjær (th.) blev dobbelt målscorer. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Gytkjær (th.) blev dobbelt målscorer. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
 

Løst krudt blev skarpt
Der blev skudt med løst krudt i begge ender, hvor organiseret forsvarsspil gjorde det svært at få det smukke, sammenhængende fodboldspil til at skinne igennem.

Bedst som man troede, at der var faldet ro på løjerne, sneg ivrige Lasse Fosgaard fra Lyngby sig langs banens højre side, sendte et indad skruet indlæg i boksen og ramte plet i panden på klubdrengen Frederik Gytkjær, der bragte hjemmeholdet på 1-0. 

Målet fungerede som en potent stikpille på nordjyderne, der pludselig vågnede til dåd. Skudende faldt fra højre og venstre mod Lyngbys Thomas Mikkelsen. I bedste sprællemandsstil formåede han akkurat at holde Lyngby oven vande i første halvleg.

Solotur
Da dommer Jørgen Daubjerg Burchadt blæste anden halvleg, begyndte solen at smile til Lyngby Stadion, hvilket tydeligvis faldt i god jord hos Frederik Gytkjær.

Efter en flot solotur, hvor han med en kropsfinte fik AAB’s Mathias Ross Jensen til at sætte sig i græsset, udplacerede han Rinne med en iskold inderside. 

Tvivlede man på, hvorvidt kampens spiller, Gytkjær, har niveau til at spille i landets bedste række, modbeviste han alle kritikere med dagens præstation.

Godnat
Om sommerferie-kiloene stadigvæk sad fast på spillerne, eller om de havde spist for mange af Lyngbys legendariske stadionpølse, skal være usagt, men i kølvandet på kampens anden scoring, gik spillet mere eller mindre i stå.

Kuglen blev flyttet søvndyssende langsomt rundt, og kræfterne så ud til at være sluppet op hos begge mandskaber. 

Christian Nielsens tropper så således muligheden for at parkere bussen med fem mand i bagkæden. 

En konstellation, der resulterede i, at kampen endte 2-0 til hjemmeholdet efter deres genopstandelse til Superligaen. AAB-træner Jacob Friis skal tværtimod til at grave dybt.

For hvis man ikke kan slå oprykkerne, hvem kan man så besejre?

Se også: Ydmyget på hjemmebane


Se også: Kongemål: Perfekt premiere for Glen

Alessandro De Marchi (forrest) er ude af Tour de France. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix Cykling - 14. jul. 2019 - kl. 14:24 Båret til ambulancen: Rytter udgår efter voldsomt styrt

1 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
2 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
3 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
4 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
5 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
6 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
7 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
8 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
9 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
10 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
11 af 12 Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix)
12 af 12 AaB fik tæsk af oprykkerne fra Lyngby. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere