Hvor fa'en var kronprinsen: AaB stoppet ved Storebælt

Thomas Augustinussen og resten af AaB-truppen fik en lang tur til Storebælt - og hjem igen

Thomas Augustinussen træner her i helt andre temperaturer, end det blev tilfældet i dag. Her før en kamp på Cypern - i dag fik han kun trænet kort-hånden i bussen. (Foto: René Schütze)
Thomas Augustinussen træner her i helt andre temperaturer, end det blev tilfældet i dag. Her før en kamp på Cypern - i dag fik han kun trænet kort-hånden i bussen. (Foto: René Schütze)

Det hedder vist stadig sur røv på nordjysk!

Man står op næsten før avisbude og skraldemænd og sætter sig i spillerbusssen kl. 07.45 i Aalborg for at køre stort set fra den ene ende af landet til den anden - og når man så er halvvejs, kan man ikke komme længere på grund af istapper! Men må vende om - og køre hjem igen.

Thomas Augustinussen kender fornemmelsen. Tirsdag blev lige præcis sådan en dag for AaB-veteranen, der skulle have haft kilometer i benene kl. 14 i en reserveholdskamp i Farum mod FC Nordsjælland.

Men nordjyderne blev lige som så mange andre påskebilister fanget af en stiv kuling, der i over to timer totalt lukkede broen over Storebælt på grund af livsfarlige istapper.

Se også: AaB-boss advarer: Heltene smutter

Så Augustinussen fik kun kilometer - i bussen!

Den rutinerede AaB'er kunne måske have tilføjet: Og hvor fa'en er kronprinsen, når man skal have åbnet en bro, så man kan fortsætte sin rejse fra vest mod øst ...

Kronprins Frederik fik som bekendt åbnet Storebæltsbroerne en sen nat, da han skulle hjem fra DR's store årlige sportsfest i Herning.

Se også: Værsgo - her er 22 gratis spillere til din klub

Godt to timer efter lukningen af broen blev den åbnet igen, men Thomas Augustinussen og co. må vente til en anden god dag med at udfordre FC Nordsjælland, hvor en spiller som Uffe Bech plus Martin Vingaard også var tiltænkt spilletid.

Thomas Augustinussen fik kun trænet korthånd, mundlæder og siddestilling denne tirsdag før påske.

42 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere