Igen-igen: Han er kongen af Aalborg

AaB står og falder med Lucas Andersen. Fredag blev han matchvinder på ny, da AaB slog sig tilbage i top-seks

Lucas Andersen er på pletten, fra pletten... Foto: Henning Bagge/ Ritzau Scanpix
Lucas Andersen er på pletten, fra pletten... Foto: Henning Bagge/ Ritzau Scanpix

AALBORG (Ekstra Bladet): Lucas Andersen gjorde tirsdag aften comeback på landsholdet i Aalborg – fredag aften blev han nok engang afgørende for AaB på samme bane.

Den hjemvendte søn var igen giftig i samarbejdet med Jakob Ahlmann, og anføreren blev matchvinder på et straffespark efter et kvarter, og så begyndte festen for alvor i Nordjylland.

Der var nemlig Oktoberfest i Aalborg, og de folk på stadion, der ikke så dobbelt, kunne se hjemmeholdet sætte sig på begivenhederne.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Allerede efter en håndfuld minutter slap Mikkel Kaufmann fri mod mål i ensom majestæt, men U21-keeper Oliver Christensen gjorde sig bred og stoppede den slatne afslutning.

I situationen kort forinden slap fynboerne mindst lige så heldigt, da Jeppe Tverskov sparkede en bold op på sin egen hånd på et indlæg. Dommer Sandi Putros valgte dog ikke at fløjte.

Det gjorde han til gengæld efter et lille kvarter, da Lucas Andersen og Jakob Ahlmann tryllede sig igennem i venstre side. Ahlmann lagde an til skud i feltet, da selv samme Jeppe Tverskov stak benet ud og væltede AaB’eren. Denne gang slap OB og Tverskov ikke.

Lucas Andersen eksekverede straffesparket, selv om lange Oliver Christensen var nede ved sin højre stolperod.

Jeppe Tverskov stod usædvanligt svagt i billedet fredag aften. Den normalt stærke stopper stod også bag et hav af fejlafleveringer, og OB’s trebackkæde blev rystet gang på gang.

Det blev udstillet igen efter 20 minutter, da Patrick Olsen serverede bolden for en HELT fri Mikkel Kaufmann i feltet. Den unge AaB-angriber headede dog et stykke forbi og slipper næppe for at give kvajebajer i Jomfru Ane Gade. Nu var der jo også halv pris i anledning af Oktoberfesten…

Lucas A-jer Aalborg. Foto: Henning Bagge/Ritzau Scanpix
Lucas A-jer Aalborg. Foto: Henning Bagge/Ritzau Scanpix

Jakob Michelsen havde på det tidspunkt set nok. Han skiftede til fire i bagkæden, og det fik standset blødningen. Gæsterne kom herefter endda frem til en god afslutning fra Sander Svendsen på et kontrastød. Lige på og næsten for nordmanden.

En af kampens store oplevelser var Patrick Olsen. I anden halvleg fortsatte han sit fornemme playmaker-arbejde, og efter en god time fandt han semi-Laudrupsk Frederik Børsting fri i feltet. Børsting driblede dog genialiteten ud i sandet.

OB gik helhjertet efter udligningen, og Sander Svendsen fik muligheden med 20 minutter igen. Angriberen havde dog ikke lært af sin afslutning i første akt – igen sparkede han lige på Jacob Rinne.

Lige ved og næsten for OB, der lukkede AaB tilbage i kampen om top-seks.

1 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
2 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
4 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
5 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
6 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
7 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
8 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
9 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
10 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
11 af 12 Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
12 af 12 Lucas Andersen er på pletten, fra pletten... Foto: Henning Bagge/ Ritzau Scanpix
100 kommentarer
Vis kommentarer