Ikke mere Martí-party - AaB optrapper trænerjagt

Hammarby presser sig ind som favorit til Martí Cifuentes' underskrift, og AaB kigger mod Thomas Thomasberg som afløser

Martí Cifuentes er på vej ud ad døren i Aalborg, hvor drømmeafløseren er Thomas Thomasberg. Foto: René Schütze
Martí Cifuentes er på vej ud ad døren i Aalborg, hvor drømmeafløseren er Thomas Thomasberg. Foto: René Schütze

Det ser ud til det store Martí-party blev kortvarigt i Aalborg.

Ekstra Bladet forstår, at nordjyderne i løbet af de seneste dage har optrappet sine sonderinger efter en mulig afløser for Martí Cifuentes markant.

På Hornevej er det nu mest udtrykket 'når Cifuentes smutter,' der benyttes - ikke 'hvis han smutter.'

Et af de steder, hvor AaB har kastet sit net ud, er et stykke længere mod syd, hvor den gamle AaB-dreng Thomas Thomasberg er blandt de helt varme navne.

Det bliver imidlertid ikke let at få Thomasberg til at rykke.

Han står foran vigtige opgør i Conference League mod Leicester. Kontrakten med kronjyderne er netop blevet forlænget - og så er de sportslige perspektiver i Randers FC på den korte bane bedre end i AaB.

Thomas Thomasberg har gode kort på hånden, hvis han sætter sig til forhandlingsbordet i Aalborg. Foto: Jens Dresling
Thomas Thomasberg har gode kort på hånden, hvis han sætter sig til forhandlingsbordet i Aalborg. Foto: Jens Dresling
 

AaB er tvunget til handling efter Martí Cifuentes er blevet et utroligt varmt navn i Sverige.

Længe har koblingen til Malmö FF svirret. Allerede inden Jon Dahl Tomassons stop blev kendt, kørte de første historier hinsidan om Cifuentes som kommende cheftræner for de nykårede svenske mestre.

Og spanieren gjorde ikke meget for at lægge en dæmper på historien, da AaB indledte vintertræningen tidligere på ugen.

- I fodbold ved man aldrig, hvad der sker, så jeg kan ikke love noget, sagde Martí Cifuentes til Nordjyske samtidig med sportsdirektør Inge André Olsen bekræftede kendskab til interessen.

Nederlaget til FC København kan blive Martí Cifuentes' sidste kamp i Superligaen

Malmö FF har udtrykt forventning om, at klubbens træner er på plads næste uge, når træningen genoptages efter vinterpausen.

Det virker dog efterhånden usandsynligt, at det er Malmö FF, der lander AaB's cheftræner. Kjetil Knutsen fra Bodø/Glimt bliver således nævnt stadigt hyppigere.

I stedet er det nu hovedstadsklubben Hammarby, der har taget føringen i kampen om AaB's succesfulde træner.

Stockholm-klubben med kælenavnet 'Bajen' spiller på det topmoderne Tele2 Arena, og det er klubben der trækker klart flest tilskuere... før covid-19 selvfølgelig.

Ikke mere Martí-party i Aalborg - nu handler det om at få tømmermændene til at forsvinde hurtigt og finde den rette afløser.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til femte afsnit af Agenterne, der handler om Anders Lindegaards vilde rejse fra bænken i OB til Manchester United

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.