Jacob Friis stopper som cheftræner i Superliga-klubben AaB

Cheftræner Jacob Friis stopper i AaB af personlige årsager. Hans datter er syg med leukæmi

Tidligere på året åbnede Jacob Friis op om datterens alvorlige sygdomsforløb
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg AaB

Jacob Friis stopper som cheftræner i Superliga-klubben AaB af personlige årsager, meddeler klubben. Assistent Peter Feher tager midlertidigt over som cheftræner, mens Rasmus Würtz fortsætter som assistenttræner.

Det er især datterens sygdom, som har gjort, at Jacob Friis har valgt at sige op.

- Det er med et blødende hjerte, at jeg har truffet beslutningen om at trække mig som cheftræner i AaB, hvor jeg nydt rollen og samarbejdet med spillere, ledere og trænerkollegaer, siger Jacob Friis til klubbens hjemmeside.

- Jeg elsker min familie, og jeg elsker AaB, som har været en del af mig, siden jeg var fire år, og jeg er stolt af at have været cheftræner i AaB.

Tidligere på sommeren havde Ekstra Bladet et længere interview med Jacob Friis om datterens sygdom, som kan læses lige her.

Jaocb Friis sluttede med et nederlag mod Vejle mandag aften. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Jaocb Friis sluttede med et nederlag mod Vejle mandag aften. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaBs oversete revolution

Friis var i starten af sygdomsforløbet ude på ubestemt tid, men kom forholdsvis hurtigt tilbage på banen. Stoppet nu skyldes prioriteringer.

- Jeg vil gerne understrege, at der ikke er sket en forværring, men min familie og jeg er stadig i et forløb, hvor Luna kæmper en brav kamp for at komme sig helt efter sit transplantationsforløb. Hun har brug for mig, og jeg har brug for hende.

- Vi i familien har brug for hinanden, og vi skal igennem dette intakt. Cheftrænerjobbet er krævende og suger det meste af ens opmærksomhed, den opmærksomhed skal Luna og min familie have, fastslår Jacob Friis og tilføjer:

- Jeg vil ikke se på Lunas forløb og behandling fra afstand. Jeg er hendes far og jeg vil være hos hende og resten af familien, så selvom det har været en hård beslutning, så har det ikke været den sværeste, da familien er vigtigst.

- I store dele af forløbet har fodbolden været et frirum, hvor jeg kunne fokusere på noget andet, som jeg brænder for, men vi er nået til et sted, hvor prioriteterne vender forkert, siger Jacob Friis.

Jacob Friis takker klubben og ønsker den alt det bedste fremover. AaB melder, at de straks har sat gang i processen med at finde en ny cheftræner.

Den midlertidige cheftræner Peter Feher kom til som assistent i august og har senest været cheftræner i Helsingør og har hele ni års erfaring fra FC Nordsjælland, hvor han har været U19-træner og assistenttræner.

Superliga-træner med kræftsyg datter: - Luften blev slået ud af mig

Superligaen Indefra: AaB-scoop dumpede i FCM

AaB-spillerne førte kniven mod assistenterne

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind