Kent vil have AaB-angriber til OB

Angriberen Anders K. Jacobsen kan være på vej væk fra AaB

AaB-angriber Anders K. Jacobsen er ombejlet og kan være på vej væk. (Foto: René Schütze)
AaB-angriber Anders K. Jacobsen er ombejlet og kan være på vej væk. (Foto: René Schütze)

Han har et halvt år tilbage af sin kontrakt, men det er usikkert, om Anders K. Jacobsen spiller i AaB i næste sæson.

Angriberen har flere bejlere på hånden, eftersom han nu må forhandle med andre klubber med under halvt år til udløb.

Ekstra Bladet erfarer, at blandt de hedeste bejlere til angriberen, bedre kendt som AK47, er OB. Anders K. Jacobsen er blomstret op under Kent Nielsen, og nu vil den afgående AaB-træner have ham med til Odense.

Se også: Se AaB-perlen til en million

Der er dog ifølge oplysningerne også andre Superliga-klubber, der har angriberen på ønskelisten. Desuden står AaB også klar med et tilbud om forlængelse, men det er ikke sikkert, at lønpakken i AaB kan stå mål med eksempelvis OB.

Lige nu er dialogen med de forskellige stadig på et løst niveau, men det kan lynhurtigt udvikle sig til konkrete forhandlinger.

Se også: Farvel til AaB: Nu vil Kent Nielsen løfte OB op i toppen

Derefter er det tvivlsomt, om AaB vil være villige til at slippe ham allerede til sommer, hvis en konkurrent byder et mindre beløb for at købe Anders K. Jacobsen fri her og nu. Men hvis AaB kun kan beholde AK47 frem til januar, så kan det tænkes, at de accepterer at slippe ham.

Se også: Nantes vild med danskere: Vil genforene AaB-duo

Anders K. Jacobsen siger selv til Nordjyske, at han skal have en snak med AaB-ledelsen nu.

- Jeg havde aftalt med klubben, at vi skulle spille sæsonen færdig, så jeg ikke havde spekulationerne inde over kampene. Nu er vi færdige og har ferie, og så kan vi sætte os ned og snakke om det, sagde Anders K. Jacobsen til Nordjyske.

Angriberens agent Mads Bach Lund siger:

- Jeg har ingen kommentarer til OB eller noget andet. Anders er taget på ferie, mens jeg håndterer de andre ting, og så må vi se, hvad der sker.

Se det kryptiske Gaarde-interview: Afslører han AK47s exit her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere